Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyr- og Vagervæsen m. m - Fyr og Fyrskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
FORSKJELLIGE SLAGS FYR.
Prismer i saadanne Stillinger, at de opfange de Straaler, der gaa opad og
nedad fra Lampen, og kaste dem ud i samme Retning som det egentlige
Lysbundt. Lanternen udsender saaledes otte Straalebundter med ligesaa
mange mørke Mellempartier og er bestemt til at drejes.
Vil man have et Fyr, hvis Skin er synligt til alle Sider paa e n Gang,
omgiver man Lyskilden med et eneste linseformigt bøjet Glasbælte, der
foroven og forneden er forsynet med de lysopfangende Bælter, saaat det hele
Apparat faar Udseende af en Tønde med sine Baand. Naturligvis maa et
saadant System sammensættes af særskilte Stykker og fordrer
Metalindfatninger, som gaa i skraa Retning ovenfra nedefter, forat deres Skygger
kunne fordele sig paa forskjellige Punkter af Horisonten.
Spejle og Linser tilsammen forekomme paa Fyr, som Staa paa det
faste Land, og som altsaa ikke skulle kaste deres Lys til alle Sider: bagved
Lampen (paa den Side, der vender ind imod Land) er der i saa Tilfælde
anbragt et Hulspejl, der kaster de Straaler fremad, som ellers vilde gaa hen
over Landet.
I de Farvande, hvor der findes flere Fyr, er det naturligvis af stor
Betydning for Sømanden at vide, hvilket af dem, han har for sig, da en
Fejltagelse i saa Henseende let vil kunne have de forfærdeligste Følger for
ham; for at forebygge saadanne Fejltagelser, giver man de enkelte Fyr hver
sit særlige Kjendemærke.
Fyrene ere enten faste, med uforanderligt Lys, eller roterende,
med foranderligt Lys; her drejes den øverste Del af Fyrtaarnet, som
inde-slutter Lyskilden, ved Hjælp af et Uhrværk. Det er ikke vanskeligt at kjende
disse to Slags Fyr fra hinanden. Et tredie Siags Fyr kan man faa ved at
lade en uigjennemsigtig Skjærm bevæge sig omkring foran de taste Lamper:
her viser Lyset sig da pludseligt og ikke lidt efter lidt, saaledes som Tilfældet
er ved Fyrene med foranderligt Lys. Undertiden anbringer man ogsaa ved
Siden af Hovedfyret et mindre som særligt Kjendetegn. Farvet Glas
anvendes kun meget lidt som Kjendemærke: de farvede Glas absorbere n.emlig
for meget Lys og kunne derfor ikke ses i ret lang Afstand. Som et Exempel
paa et Fyr med rødt Lys ville vi nævne Måseskärs Fyr (Fig. 202) Nord for
Marstrand. Dets Lys er beregnet lig 24000 Normalvoxlys. Af større danske
Fyr ville Kronborgs og Nordre Røses Fyr fra 1878 vise rødt Lys.
Dog anvendes farvede Fyr (røde og grønne) ofte til Havnefyr, navnlig
for at betegne en snever Havneaabning, da flet her er af Vigtighed at kunne
skjelne Havnefyret fra de mange hvide Skibslanterner i Havnen eller fra
andre Lygter iland. Ligeledes bruges det undertiden at lade et ellers hvidt
Fyr sende et farvet Lys ud i Retning mod en nærliggende farlig Grund,
hvilket selvfølgelig kan være til stor Vejledning.
Fyrene ere altsaa enten: faste Fyr eller faste Fyr med stærkere
B lus af forskjellig Varighed; dernæst Blinkfyr, hvor Lyset helt forsvinder
imellem Blinkene og endelig de saakaldte Hammerfyr, hvor korte stærke
Glimt følge meget hurtigt ovenpaa hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
