Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyr- og Vagervæsen m. m - Fyr og Fyrskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INTERESSANTE FYRANLÆG. 425
om Efteraaret, blev Taarnet bortskyllet, og tillige med det Winstanley, som
den Nat selv besørgede Vagttjenesten deri.
Man opførte et nyt Taarn i Form af en Kæmpesøjle, som man helt
omgav med Egeplanker for at svække Bølgeslagene. Dette Fyrtaarn stod
mere end 40 Aar, indtil Lynet Aar 1765 slog ned i det og lagde det i Aske.
Da man opfø/te det tredie Taarn, det som nu findes, anvendte man
slet intet Tømmer og byggede de nederste Etager helt og holdent massive:
vældige Kvaderstensblokke føjedes sammen og bleve forbundne med grove
Jernkramper. Omkring det Hele lagde man en kolossal Jernlænke i
rødglødende Tilstand, for at den, naar den blev afkølet og derved trak sig sammen.
Fig. 213. Fyrtaarnet paa Klippen Lille Færder ved Mundingen at Kristiania Fjord,
150 Fod højt.
skulde slutte saa meget fastere om Stenringen. Indgangen til Taarnet findes
først i en meget betydelig Højde over Grunden. Lysapparatet er ranbragt
100 Fod over denne, og dog hører det ikke til Sjeldenhedeme, at Bølgerne
i stormfuldt Vejr slaa helt over Taarnet.
Hvor vanskeligt det end er at opbygge et Fyr paa en Klippe midt
ude i det oprørte Hav, er det dog maaske endnu vanskeligere, naar der slet
ikke findes nogen fast Grund, hvorpaa Taarnet kan opføres. Dette var
saaledes Tilfældet med Hohenwegs Fyr ved Weserfloden: her fandtes
ikke andet end løs Sandgrund, og Bygmesteren maatte derfor lade sænke
store Masser af Sten dybt ned i Sandet og dernæst sammenkoble alle disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
