Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyr- og Vagervæsen m. m - Lodsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsvæsenet.
Naar Indsejlingen til en Havn eller Flodmunding er forbunden med
Vanskeligheder, hvad der i Almindelighed er Tilfældet, kan et fremmed Skib
ikke nøjes med Baaker, Tønder, Bøjer og lignende stumme Vejvisere, men
behøver en Lods, og i -Reglen skal enhver Kapitajn benytte en saadans
Assistance.
Overalt, hvor Søfarten er vel ordnet, antages kun de til Lodser, der
have godtgjort deres Dygtighed ved en forud aflagt Prøve.
Der oprettes særlige Lodsstationer, og herfra sendes der da i
hurtigt-sejlende og let kjendelige Fartøjer Lodser ud, for saa hurtigt som muligt at
kunne naa det Skib, der ved Signal (Nationalflaget med hvid Kant om, hejst
paa Fortoppen [Fig. 169]) giver at forstaa, at det ønsker Lods. Ombord i en
stor Lodskutter er der ofte ti eller flere Lodser, der afgives til indgaaende,
ud-gaaende eller forbipasserende Skibe; den vedligeholder Forbindelsen med Land
ved Hjælp af mindre Lodsbaade og holder sig saa længe ude paa sin Post,
som Vejrforholdene paa nogen Maade ville tillade det. De danske Lodsbaade
kjendes paa en rød Stribe i Storsejlet.
I Danmark findes der paa 67 Lodsstationer 249 faste Lodser: paa
Øerne 40 Stationer med 195 Lodser, i Jylland 27 Stationer med 54 Lodser.
Foruden disse findes der en stor Del saakaldte Hjælpelodser, der anvendes i
Undtagelsestilfælde. naar de faste Lodser ikke formaa alene at bestride "hele
Arbejdet.
I Norge fandtes der i Aaret 1874 ikke mindre end 1012 Lodser
fordelte paa 151 Stationer.
Paa enhver norsk Lodsbaad skal en Dug i Midten af Storsejlet være
rød fra oven og nedefter idetmindste til øverste Reb. Oppe nærmest Masten
skal derhos være anbragt med sort Farve Ejerens Lodsoldermandskabs Mærke]
og under dette hans Lodsnumer.
For saadanne Dampskibe, som fare paa Ruter, hvor de ofte maa løbe
i Havn eller gjennem vanskelige Farvande, vilde det imidlertid være for
tidsspildende, om de hver Gang skulde standse for at tage Lods. Af denne
Grund have derfor f. Ex. de fleste Dampskibe, der fare her i vore egne Farvande,
saakaldte bekj endte Mænd; paa Krigsskibe maa derimod Officererne selv
udføre dette Hverv, naar der ikke kan faas nøgen Lods.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
