- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
437

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særlige Foranstaltninger i Søfartens Interesse - Redningsvæsenet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STRANDING.

437

Fig. 229. Redningsstolen.

a Linen, b Trossen, c Vandrestroppen
eller Blokken.

overbord. I saadanne Tilfælde opkaster man en Lysraket for ved dens Skin
at opdage Skibets Beliggenhed og saaledes blive i Stand til at rette Morteren
eller Raketten rigtigt. Paa de Steder, hvor Skibe let strande, ere
Brændingerne dog oftest saa voldsomme, at Baaden ikke paa sædvanlig Maade kan
arbejde sig frem til de Strandede. Man maa derfor søge at tilvejebringe en
Forbindelse mellem Skib og Land ved Hjælp af et Tov, et Slags Trækfærge.
Den, der skal udføre Bombekastet med Morteren, faar nu Lejlighed til at vise
sin Dygtighed: lykkes det ikke første Gang at sende Bomben eller Raketten
med Redningslinen hen over det forulykkede Skib, maa Forsøget naturligvis
gjentages.

Naar de Skibbrudne nu have faaet fat i Linen og have fastgjort den
ombord, kan Redningsbaaden i heldigste Tilfælde ved dens Hjælp arbejde sig
hen til Vraget og tage Besætningen ombord. Men naar dette ikke lader sig
gjøre, enten fordi Søen gaar for højt, eller fordi Stranden ikke egner sig dertil,
maa de Skibbrudne hale ind paa Linen og
komme da ved den til at faa fat i en
Stjerteblok med Løber. En Plade, der hænger ved
Blokken, giver paa flere Sprog Oplysninger om,
hvorledes denne skal anbringes, og hvad der
videre bør iagttages. Ved Hjælp af Løberen
hales nu fra Land den svære Redningstrosse
over til Skibet, fastgjøres der og spændes af
Stationsmandskabet med Tallie enten til et i
Jorden anbragt Anker eller til et Træ. Paa
denne Trosse skaffes derpaa Redningsstolen,
der hænger i en Vandrestrop eller i en Blok,
ud til Vraget ved Hjælp af Løberen, og den
hales saa længe frem og tilbage mellem Skibet
og Land, indtil alle de Skibbrudne ere bragte
i Sikkerhed.

Redningsarbejdet gaar raskere fra Haanden ved Anvendelse af en
Redningsbøje, der hales frem og tilbage; thi man undgaar da Trossen. Den
Skibbrudne stikker i dette Tilfælde Arme og Ben ind i de Løkker, der findes paa
Bøjen. Farten foregaar da ikke gjennem Luften, men gjennem Vandet, og
de Reddede naa Land uden Bevidsthed og næsten livløse, saaat der strax
maa anvendes en passende Behandling for at kalde dem tilbage til Livet.

Det Øjeblik, Redningsbaaden nærmer sig det strandede Skib, er det
farligste. Undertiden lykkes det den dog at hale sig temmelig nær dertil ved
Hjælp af Trossen. I saa Fald indskrænkes Farterne paa Tovet til den ringe
Afstand mellem Skib og Baad: de Skibbrudne reddes først i denne og føres
derefter i Land.

Eftei’ Morterens eller Rakettens Kaliber og Linens Længde kan man
tilvejebringe den nys beskrevne Forbindelse paa 300—500 Skridts Afstand.
Ligger Vraget længere ude, kan man dog udrette noget, hvis man har til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free