Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særlige Foranstaltninger i Søfartens Interesse - Søassuranceselskaber og Klassificering af Skibe - Meteorologiske Instituter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØASSURANCE- OG KLASSIFICERINGSSELSKABER. METEOROLOGISKE INSTITUTER.
441
Søassuranceselskaber og Klassificering af Skibe.
Søassuranceselskaberne have ganske vist ikke direkte Søfartens Betryggelse, men
Aktionærernes Fordel for Øje; imidlertid have de dog ogsaa en mere almen Betydning,
da de kun overtage Risikoen under den Betingelse, at Skibet, naar det
indtager sin Ladning for at afsejle, befinder sig i fuldkommen sødygtig Stand.
For at kunne have en Mening om Skibets Sodygtighed, allerede naar det er
under Bygning, har der dannet sig Selskaber for Klassificering af
Skibe, og disse have fastsat visse Regler, der bestemme, hvorledes de enkelte
Konstruktionsdele helst bør være efter det forskjellige Materiale, der benyttes
til Bygningen, hvilken Klasse Skibet bør henregnes til efter dets mere eller
mindre solide Konstruktion, i hvad Slags Fragt det bedst er skikket tilsat
gaa, i hvilke Rejser det kan anvendes, hvor længe det kan blive staaende i
sin Klasse o. s. v. Naar Skibet lider større Havari, mister det sin Klasse og
gjenoptages ikke, førend det er fuldstændigt repareret. Baade Assurance- og
Klassificeringsselskaberne have Agenter i alle.Havne, og de skulle bl. a. have
et vaagent Øje baade med Skibene og deres Førere. Naturligvis er det ikke
altid muligt aldeles bogstaveligt at følge alle de givne Forskrifter, og det
udkræves heller ikke. Men, sker der større Afvigelser fra^dem, vil intet
ordentligt Selskab overtage Forsikkring af Skib og Last eller£[ialtfald kun paa saa
ufordelagtige Betingelser, at Rhederne snart blive tvungne til at bøje sig for
Selskabets Villie.
Meteorologiske Instituter. Meteorologien eller Vejrlæren er at gammel
Oprindelse, men som egentlig Videnskab er den endnu kun i sin Barndom.
Allerede i Oldtiden var der nok af Vejrprofeter, men det var først i
Slutningen af det forrige Aarhundrede, at man opstillede Læresætninger om
Indvirkningen af Temperaturforskjel o. s. v., og i dette Aarhundrede Theorien for
Hvirvelstormene. Dog er en stor Del af Meteorologiens Læresætninger endnu
Hypotheser, der maaske først om lang Tid ville blive konstaterede. Humboldt
og Dove, Maury og Fitzroy og endelig J. F. Schouw have navnlig stor
Fortjeneste af denne Videnskabs Opkomst.
Det var allerede langt inde i dette Aarhundrede, at Meteorologien paa
en praktisk Maade traadte ud i Livet, idet der i de større engelske
Fiskerbyer blev anbragt et Barometer i et Slags Skilderhus nede ved Byens Havn,
saaledes at Fiskerne, inden de gik tilsøs, kunde raadspørge Barometret, og
mange Menneskeliv ere utvivlsomt bievne reddede ved denne simple
Foranstaltning.
Det er en Kjendsgjerning, at Stormene ofte skride frem i deres Bane
med en temmelig ringe Hastighed, og, efterhaanden som Telegrafnettene
udvidedes, blev det mere og mere tydeligt, at Telegrafen maatte kunne benyttes
til i Forvejen at sende Advarsler til saadanne Steder, som Stormen rimeligvis
vilde søge hen imod. Der blev da paa disse Steder givet Signaler ved
Havnen for at advare Skibe, der vilde gaa ud. I denne Henseende har navnlig
den engelske Admiral Fitzroy stor Fortjeneste, idet han satte alle disse Med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
