Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Træskibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
TRÆSKIBSBYGNING.
Spanter kaldes alle de Tømmerstykker, som gaa opad fra begge
Sider af Kjølen. Da Skibet ikke er lige bredt overalt, ere Spanterne heller
ikke ens. Det Spant, der ligger, hvor Skibet er bredest, kalses
Middel-spantet. Et fuldstændigt Spant eller et fast Spant danner saaledes en Bue;
det forenes og samles solidt efter Spantetegningen,. inden det opstilles paa
Kjølen, og er, som Fig. viser, sammensat af adskillige større og mindre Stykker.
(Paa Figuren ses kun lidt mere end Halvdelen af et saadant fast Spant). Mellem
de faste Spanter indsættes enkelte eller dobbelte Spanter, Fyldespanter,
der opsættes stykkevis og tildannes med det samme efter Flugten af Langsenterne
og have samme Styrke som de faste Spanter. Fyldespanter indsættes for ikke
at faa for stor en Afstand mellem Spanterne, da Boltene til
Klædningsplankerne ellers vilde komme for langt fra hverandre. Afstanden mellem
Spanterne vexler i Almindelighed fra 4 til 7 Tommer, men kan naturligvis ogsaa
være større. Paa Krigsskibe fyldes ogsaa Mellemrummene mellem Spanterne
fra Kjølen op til Kimmingen med Tømmer, Fyldinger. I Spanterne gjøres
d er Indskjæringer (Fig. 237 v) af halvrund Form, som tjene til at lade
indtrængende Vand frit Afløb til Pumperne og derfor kaldes Spygatter til
Pumpesoden. Fastespanterne samles først og rejses derefter op paa Kjølen ved
Hjælp af Rejsebukke.
Vi kunne naturligvis ikke indlade os paa nærmere at omtale de
mangfoldige mindre Tømmerstykker, der ere nødvendige for at danne et godt
sammenhængende Hele. Et vigtigt Stykke maa vi dog endnu omtale: det er
det saakaldte Kjølsvin (Fig. 237 k s), som ligger ovenover Bundstokken,
det midterste Tømmer i Spantet (Fig. 237 z), og som tjener saavel til at
gjøre Forbindelsen mellem disse Dele fastere, som ogsaa til deri at anbringe
Masterne. Kjølsvin, Bundstokke og Kjøl forbindes omhyggeligt med grove Bolte.
Skibet siges nu at være opsat i Fortømring eller rejst i Spant.
Hele den ydre Beklædning kaldes med et fælleds Navn Bordlægning, den
indre Garnering. Saavel Bordlægningen som Garneringen bestaar af en
Samling Planker, der ligge langskibs paa Spanterne og danne et Dække over
dem samt strække sig fra den ene Ende af Skibet til den anden. Da
Plankerne maa bøjes mere eller mindre, naar de skulle lægges paa, udsættes de
først i en saakaldet Svedekasse for Paavirkning af-Vanddampe, hvorved
de opnaa tilstrækkelig Bøjelighed.
Visse Dele saavel af Bordlægningen som af Garneringen, der skulle
anvendes i bestemte Øjemed, gjøres grovere, end de øvrige og anbringes før
disse. Disse Dele ere for Bordlægningens Vedkommende: Barkholtet (Fig.
237 b h) og for Garneringens Vedkommende: Bjælkevægeren (Fig. 237 o),
Kim mingvægere n (Fig. 237 n) og Bun dst o ks væge ren (Fig. 237’w).
Bjælkevægeren tjener til at bære Dæksbjælkerne; disse forbindes med
For-tømringen ved grove Jernknæ, og over deres Ender fastboltes der et udhulet
Stykke Tømmer (Fig. 237 w), som strækker sig fra for til agter, bestaar af
flere Længder og kaldes’V ate rb ord. Dæksbjælkerne ere højere paa Midten
end ved Enderne, forat Vandet med Lethed skal kunne løbe af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
