Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Staaende og løbende Gods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
STAAENDE ÖG LØBENDE GODS.
Boug. Imellem Bardunstræberne er der ofte paa større Skibe anbragt et Net,
K lyver nettet, til at fiske Kly veren i, naar den hales ned. Til det staaende
Gods hører ogsaa Perterne, der i halv Mandshøjde hænge ned under alle
Ræer samt under Klyver- og Jagerbommene, og som med visse Mellemrum
holdes oppe af lodrette Tov, Heste. De benyttes af Søfolkene til at staa i,
naar de have Arbejde at udføre paa Ræer eller Bomme. Hertil høre ogsaa
Toplenterne, Tov, som holde Ræerne vandrette og gaa fra Raanokkerne op
til Stængerne; de løbe gjennem Blokke, og Undertoplenterne ere i den anden
Ende forsynede med en Tallie for at bringe Raaen i den ønskede Stilling;
disse betragtes dog som oftest som løbende Gods.
For at anskueliggjøre den Maade, hvorpaa Vantene og Stagene paa en
Undermast stivhales, hidsætte vi hosstaaende Figur 265. Det er selvfølgelig
af Vigtighed, at dette Arbejde udføres med stor Paapasselighed, thi herpaa
beror ikke alene selve Masternes men hele den øvrige Rejsnings Forstøtning.
Paa et større Krigsskibs Vant bruges først to Undertallier; den Blok, hvorfra
Løberen kommer, hugges i en Krænge paa det Talliereb, der er skaaret
imellem Vantjomfruerne og Røstjomfruerne, saaledes at der hugges en Blok paa
hver Ende af dette Talliereb; de andre to Blokke surres til Vantet et Par
Favne oppe; Tallieløberne stivhales og sammenknyttes. Dernæst bruger man
en Overtallie, hvoraf den Blok, fra hvilken Løberen kommer, surres til
Vantet oppe under Mærset; den anden Blok hugges i Undertalliernes
sammenknobede Løbere. Overtalliens Løber vises ned til Dækket og lægges ind
i en Kasteblok. Paa Staget, hvor der ingen Jomfruer er, bærer man sig
ad saaledes, at man viser en Gren af Staget nedenom Bougsprydet fra hver
sin Side. Undertalliernes Løberblokke surres da til Enderne (Tampen) af
Staget. løvrigt sættes Tallierne op paa lignende Maade som ved Vantet.
Denne Operation kaldes at slaa Tallier paa Vant og Stag. Man haler nu i
alle disse Tallier og ansætter derved Vant og Stag imod hverandre.
For at holde Underræerne i den nødvendige Højde har man Borge,
hvortil der nu benyttes Kjetting; det er en Strop, der gaar fra Raaens Midte
op over Æselhovedet. De andre Ræer hejses højere op paa deres Stænger,
naar de ved dem fastgjorte Sejl skulle udfoldes, og de fires atter ned, naar
Sejlene skulle beslaas. Dette sker ved Hjælp af Faldene. Den Del af et
Fald, der gaar over en Skive i Stængerne eller en Blok, kaldes Drejereb
og er ofte en Kjetting. I Kjettingens Ende agtenfor Masten sidder en Tallie,
som man i Almindelighed kalder Fald. Det hertil anvendte Tovværk hører
allerede til det løbende Gods.
Gaflerne holdes ogsaa paa deres Plads ved Fald, Klofaldet, som gaar
til Mærsets Agterkant og derfra til Dækket, Piken ved Pikfaldet, som gaar
gjennem en Blok paa Undermastens Æselhoved eller Stængetoppen og ned til
Dækket; ogsaa til disse benyttes ofte Kjetting. Gaflens Pik trækkes til højre og
til venstre ved Hjælp af de saakaldte Ger der, der ere fæstede til den og gaa
ned til Skibssiden. Kloen drejer sig omkring Masten. Bommene hvile med
Kloen paa en Vange omkring Masten og hænge med deres Agterende i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
