Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Telegrafvæsenet - La Chappes optiske Telegraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
LA CHAPPES TELEGRAF.
der bærer en bevægelig, tredelt Tverstav, der ved et Tridseværk kan bringes
til at indtage forskjellige Stillinger. Ved Kontravægte er der sørget for, at
de enkelte Dele med stor Lethed lade sig bevæge om hverandre, og for at
Vinden ikke skal kunne virke for stærkt paa Apparatet, ere de bevægelige
Dele sammensatte omtrent som Persienner, saaat Vinden let kan skaffe sig
Vej gjennem Tremmerne. Alt er malet sort. Den midterste, større Del af
Staven kaldes Regulatoren (Fig. 292 4 B), de to mindre Sidedele
Indikatorerne (Fig. 292 A C og B D).
Naar Maskinen ikke arbejder, ere Indikatorerne slaaede sammen og
ligge langs hen ad Regulatoren. Vil man telegrafere, bringer man de enkelte
Dele i forskjellige Stillinger til hverandre. Regulatoren alene kan jo allerede
bringes i fire Stillinger, den lodrette ( ), den vandrette (—), den skraa fra
højre til venstre (/) og den skraa fra venstre til højre (\). Tegnenes Mængde
bliver meget betydelig, naar Indikatorerne ogsaa benyttes og stilles under
forskjellige Vinkler med Regulatoren. Man har valgt de syv lettest kjendelige
Stillinger, som enhver af de to Arme kan indtage, nemlig: lodret opad, lodret
nedad, vandret, to under en Vinkel af 45° opad og to under samme Vinkel nedad.
Disse syv Stillinger af den ene Indikator give med den anden Indikators syv
ialt 49 Signaler, og da disse kunne gives i hvilkensomhelst af Regulatorens
fire Stillinger, faar man saaledes i det Hele 196 Signaler, der ere meget lette
at skjelne fra hverandre. Af disse har man valgt de 70 mindst kombinerede,
og kan nu ved Hjælp heraf telegrafere alle Bogstaver, Tal og Interpunktionstegn.
Telegrafisten opholder sig i sit Værelse og giver Signalerne ved at bringe en
lille Models Regulator og Indikatorer (Fig. 292 a c og b d) i de rette (Fig. 292 a b)
Stillinger, idet nemlig Modellens Bevægelser ved Hjælp af Tridseværk aldeles
nøjagtigt gjentages af selve Telegrafen. I Telegrafistens Værelse findes der
endvidere to gode Kikkerter, der ere rettede hver mod sin af de nærmeste
Stationer-; saa snart nu Telegrafisten ser, at en af disse giver Signaler,
gjen-tager han dem simpelthen, og Telegrammet befordres saaledes hurtigt fra
Station til Station.
Det varede ikke længe førend der blev oprettet Telegraflinier over hele
Landet; de udgik alle fra Paris; ethvert Tegn, der blev telegraferet fra Paris,
blev efterhaanden gjentaget af alle de Stationer, der laa i den Retning,
De-peschen skulde tage. Som Exempel paa denne Tëlegraferingsmaades
Hurtighed skulle vi blot nævne, at en Depesche fra Paris til Lille var to Minuter
undervejs, fra Paris til Strassburg 5 Minuter 52 Sekunder, fra Paris til Toulon
13 Minuter 50 Sekunder.
Andre Lande fulgte snart Frankrigs Exempel og fik mere eller mindre
udviklede Telegraflinier, Sverig saaledes Aar 1794, Danmark og Norge Aar 1802.
Der klæbede imidlertid en stor Mangel ved denne Opfindelse: den
nemlig, at Telegrafen blot kunde arbejde ved Dag og i klart Vejr; naar Mørket
faldt paa eller naar det blev Regn eller Taage, maatte al Signalisering ophøre.
Den optiske Telegraf benyttes endnu bestandigt under forskjellige
Former; saaledes vil det være tilstrækkelig bekjendt, at alle Jernbanelinier ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
