Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Telegrafvæsenet - Den transatlantiske Telegrafforbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN TRANSATLANTISKE TELEGRAFFORBINDELSE.
547
mere end 80 Kilometre fra Udgangspunktet. Da »Niagara« havde nedlagt
noget over 100 Kilometre viste det sig, at Kablet for tredie Gang var gaaet
itu. Det styrede derfor til Queenstown og »Agamemnon« ankom sammesteds
et Par Dage efter.
Man havde en tilstrækkelig stor Kabelbeholdning tilbage, og uagtet
disse gjentagne Uheld havde man ikke tabt Haabet om tilsidst at besejre alle
Vanskeligheder. Der blev foretaget nogle nødvendige Reparationer af
Maskinerne, og man afsejlede paany. Den 27de Juli mødtes de to Skibe igjen
paa samme Punkt ude paa Atlanterhavet, og to Dage efter begyndte
Udlægningen atter (Fig. 296). Flere Gange var Foretagendet nær ved at strande,
men alt gik dog vel, og den 5te August 1858 var det muligt at
telegrafere mellem de to Verdensdele gjennem Atlanterhavet — en Maaned efter
var det ikke mere muligt at sende nogen telegrafisk Meddelelse gjennem Kablet;
det maatte være bleven beskadiget paa en eller anden Maade, og man kom
til Erkjendelse af, at det beskadigede Sted maatte ligge midt ude i
Atlanterhavet. Man antog, at Kablet var bleven gjennembrudt ved en voldsom
Forening af Elektriciteten i Havet og af den elektriske Strøm i Ledningstraaden.
Fig. 297—298. Tversnit og Længdesnit af det transatlantiske Kabel fra Aar 1865 (natur). Starr.).
Fra 1858 til 1865 arbejdedes der paa at finde Midler mod en
Gjen-tagelse af dette Uheld: Ingeniør Whitebouse foreslog skiftevis at sende
positiv og negativ Strøm gjennem Kablet, og Ingeniør Thomson opfandt et
Apparat, hvorved det blev muligt at lade selv den svageste elektriske Strøm
frembringe tydelige Signaler ved den anden Ende af et Kabel saa langt som
det transatlantiske. Vi komme i næste Bind til nærmere at omtale disse
vigtige Forbedringer ved Telegrafien, og ville derfor her kun antyde,
hvorledes Thomsons Galvanometer er indrettet: en Magnetnaal bærer i sin ene
Ende et lille Metalspejl; en Lampe kaster sine Straaler paa Spejlet, og dette
sender dem tilbage (reflekterer dem) mod en Skærm. Værelset, hvori
Appa-ratet staar, er ganske mørkt, idet Lampen kun bringes til at oplyse netop
det lille Spejl; ved den mindste elektriske Strøm svinger Magnetnaalen og
Spejlet til Siden, og giver et tydeligt Lyssignal paa Skærmen.
Skjøndt mange rystede paa Hovedet og betegnede det som
Galmandsværk endnu engang at offre kolossale Summer paa et Foretagende, som kunde
mislykkes paa Grund af mangfoldige Omstændigheder, der ikke vare til at
forudse, lykkedes det dog at samle den nødvendige Kapital. Man bestilte et nyt
Kabel af en noget anden Konstruktion end de tidligere (Fig. 297— 298). Den
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
