Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Telegrafvæsenet - Den transatlantiske Telegrafforbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN TRANSATLANTISKE TELEGRAFFORBINDELSE.
549
endnu ikke Enden af Kablet, da Kjæden brast og Kablet sank tilbage i Dybet.
Man havde ikke mere Kjæde ombord og blev nødt til at opgive ethvert videre
Forsøg. »Great Eastern« vendte tilbage til England, hvor man havde troet,
at det var gaaet under med Mand og Mus. Man havde under denne
Expedi-tion indhøstet mange nyttige Erfaringer, men de havde kostet Millioner. Man
tabte dog ikke Modet. Cyrus Field fik snart samlet en ny Kapital paa
hen-imod 11 Millioner Kroner; der blev forfærdiget et nyt Kabel, i alt væsentligt
som det sidste, der havde vist sig fortræffeligt, idet det kun var Apparaterne
til at hive det ind igjen, der havde været mangelfulde. Det nye Kabel vejede
1730 Pund pr. Kilometer.
Man foretog forskjellige Forbedringer saavel ved selve »Great Eastern«s
Maskineri, som ved de Apparater, der skulde benyttes ved Udlægningen af
det nye Kabel og Gjenoptagelsen af det gamle. Expeditionen havde nemlig
ogsaa faaet til Opgave at finde og hæve det forulykkede Kabel fra 1865, forene
det med det tilsvarende Forraad ombord og saaledes lægge en dobbelt Linie
mellem de to Verdensdele. Ethvert Tilfælde syntes at have været forudset.
Besætningen saavel paa »Great Eastern« som paa de andre Skibe, der skulde
assistere, var udsøgt blandt de dygtigste og paalideligste Søfolk og — med
den uhyggelige forsætlige Beskadigelse af Kablet i frisk Minde — havde
enhver, af dem forud maatte underskrive sin Dødsdom, for det Tilfælde at han
paa nogen Maade skadede Foretagendet.
Den 12te Juli 1866 afsejlede Kæmpeskibet fra den irske Kyst; den
næste Dag blev Enden af det allerede udlagte Kystkabel forenet med Kablet
ombord og Udlægningen begyndte under de heldigste Omstændigheder. Uden
et eneste Uheld af Betydning naaede »GreatEastern« til New-Foundland den
27de Juli 1866, altsaa en Mærkedag i Telegrafiens Historie.
Den første Handelsdepesche, London fik fra Amerika gjennem det
transatlantiske Kabel, var Kursen af 28de Juli og lød saaledes: »Guld 50, London
164V2, Bonds 7V4, Bomuld 36 cts. rolig.« Denne Depesche forsatte paa en
Maade den gamle Verden pludseligt 12 Dage frem i Tiden i dens Forbindelser
med den nye; thi de sidstindløbne Efterretninger fra Amerika vare afgaaede
med Dampskib fra New-York den 16de Juli.
Der stod nu tilbage at føre den anden Del af Opgaven til lige saa
heldig Ende. Efter mange frugtesløse Forsøg, hvori alle Eskadrens Skibe
deltoge, dels hver for sig, dels samtidigt, lykkedes det endelig Natten mellem
1ste og 2den September at opfiske det forrige Aars Kabel, og til alles største
Glæde viste det sig, at det fuldstændigt havde bevaret sin Ledningsevne. Det
blev forenet med det Kabel, der var ombord paa »Great Eastern« og den
8de September 1866 var den anden transatlantiske Telegrafforbindelse
lykkelig tilendebragt.
Siden den Tid er Kablernes Antal voxet betydeligt: fra Valentia
ud-gaar der for Øjeblikket (Nov. 1877) ikke mindre end 5 Kabler (1865, 1866,
1873, 1874, 1874) til Amerika (det ældste har dog ikke været til at bruge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
