- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
553

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Felttelegrafvæsenet - Elektrisk Felttelegraf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELEKTRISKE FELTTELEGRAFER.

553

sig, benytter man sig undertiden af meget lette Telegrafapparater og
Ledninger, der kunne transporteres i Randsel eller paa Ryg og betjenes af ganske
smaa Afdelinger; man kan dertil anvende et i den nordamerikanske Krig
hyppigt benyttet Lommeapparat (Parløren), ved hvilket Depeschen alene
optages ved Hørelsen. Ogsaa i den fransk-tyske Krig benyttedes saadanne
smaa Apparater.

Først for omtrent 2 Decennier siden begyndte man for Alvor med Forsøg
paa at anvende Telegrafien i Krigens Tjeneste; saaledes i Østrig i Lejren ved
Linz 1854. Større Felttog i de nærmest følgende Aar, paa Krim i 1854—55,
i Algier ved Erobringen af Stor Kabylien, i Indien 1857 og i Italien 1859
gave Anledning til flere Erfaringer om den elektriske Telegrafs Betydning
for Krigsførelsen og om den for samme ønskelige Tillempning i Statstelegrafens
Ledninger, Apparater, Arbejdsregler m. v. Efter Krigen 1859 dannedes
derfor i flere Hære særegne Afdelinger for Anlæg af Felttelegrafer med Personel
og Materiel, der mere og mere i alle Dele særligt anordnedes efter Behovet
for en let Transport, en hurtig og simpel Manipulation. Nordamerikanerne,
som paa Grund af deres Krigstheaters overordentlige Udstrækning og Hærens
ufuldkomne Organisation i høj Grad behøvede og anvendte et udviklet
Signalvæsen, bragte under Krigen 1861—65 den elektriske Telegraf til en høj Grad
af ’ praktisk, mangeartet Anvendelighed. Telegrafen benyttedes hyppigt ved
Forpost- og Rekognosceringsafdelinger, og undertiden saa nær Fjenden, at
Linierne maatte etableres i den fjendtlige Ild. Amerikanerne brugte ogsaa
hyppigt hemmeligt at afskjære og okkupere fjendtlige Telegrafer til Opfangen
af fjendtlige Depescher og til Udsendelse af vildledende Depescher til
fjendtlige Stationer. (Fjendens Telegraftraade kunne saaledes afskjæres og gjøres
ubrugelige ved tilknyttet eller tilloddet Traad af ikke ledende Stof paa en
saa skuffende Maade, at Fejlen er vanskelig at finde; skulle Depescher
opfanges, føres en eller begge Ender af en afbrudt Traad ved skjulte Traade
ind i et Skriveapparat, i første Tilfælde med Batteri, Jordledning o. s. v.).
Endelig blev der i den fransk-tyske Krig 1870—71 af Preusserne gjort en
udstrakt Anvendelse af Felttelegrafen, dog for en stor Del til Konstruktioner
af mere permanent Karakter.

I den danske Hær er 1 af Ingeniørbataillonens 4 Kompagnier øvet og
udstyret som Telegrafkompagni, men deltager dog i Bataillonens
Pioneer-øvelser i den Tid, som kan afses fra Telegraftjenesten. I Krigstid udvikles
der af dette Kompagni 2 Telegrafkompagnier, hvoraf hvert har en Styrke af
3 Officerer og 67 Underofficerer, Underkorporaler og Menige.

Et Telegrafkompagni medfører 1 tospændig Stationsvogn og 4
fir-spændige Materielvogne med uisoleret Linietraad for noget over 4 Mil og
isoleret Traad for henved Vs Mil samt Apparater for 5 Stationer. I
Stationsvognen medføres et Skriveapparat med Tilbehør, 2 galvaniske Batterier,
Rekvisiter og Værktøj. I hver Materielvogn medføres Telt og Apparater m. m.
for Oprettelsen af 1 Station, samt Materialier og Redskaber til Udlægning
af ca. 1 Mil uisoleret og ca. Vs Mil isoleret Traad; den medfører derhos Dele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free