Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Serpentin - Skifer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
SKIFER.
ført med sig til det Sted, hvor Afsætningen foregik. Vare disse Stolfer især
af lerholdig Beskaffenhed, dannede der sig Skifer; bestode de derimod navnlig
af kantede eller afrundede mindre Stykker eller Korn af Kvarts, Feltspat m. m.,
dannede der sig Sandsten. Baade Skifer og Sandsten fik saaledes
oprindeligt en vandret Aflejring, der dog senere paa mange Steder er bleven
forandret ved store Naturomvæltninger.
Skifer træffes allerede i de ældste Formationer, nærmest over
Urbjergarterne. Den unge Jords første Stivningsprodukter have afgivet det
nødvendige Materiale hertil. Men siden den Tid har Vandet ved sin opløsende og
bortførende Kraft Tid efter anden givet Anledning til nye, yngre
Skiferdannelser. Her ville vi dog navnlig beskjæftige os med de ældre Skiferlag,
af hvilke navnlig Tag- eller Tavleskiferen er bleven af Betydning for det
menneskelige Samfund.
Tavleskiferen er en Lerskifer, der med Lethed lader sig spalte:
tynde, plane Skiver, paa hvilke man kan skrive med Grifler, der heller ikke
ere andet end Lerskifer. De Sorter, som ikke kunne bruges til Skrivetavler,
afgive dog ofte et let og holdbart Tagtækningsmateriale og kaldes da
Tagskifer. En Skiferart, der finder vidtstrakt Anvendelse som Dekorativsten, idet
den er særdeles smukt tegnet og med stor Lethed lader sig slibe i tynde
Skiver, er den saakaldte Frugt- eller Axskifer fra Egnen omkring
Roch-nitz ogWaldenburg i Sachsen; man antager, at dens ejendommelige Farvespil
kommer af at en nærliggende eruptiv Bjergmssse under sin glødende Tilstand
har foranlediget krystallinsk Udskillelse af enkelte Partier^med;mørk Farve
af den iøvrigt tætte Grundmasse.
Som allerede antydet ovenfor sker Skiferbrydningen paa mange Steder
i underjordiske Stenbrud, men naturligvis maa Arbejdet ordnes ganske
anderledes i de aabne Skiferbrud.
Efterat Stenbryderen nøje har undersøgt Skiferlagets Fald, beregner
han, hvor dybt der kan arbejdes ind i Bjerget uden at man udsætter sig for
at støde paa Grundvand. Som et oplysende Exempel paa saadan Brydning
ville vi anføre det store Skiferbrud ved Lehesten i Thüringen (Fig. 7).
Tag-skiferlaget, som i Afbildningen er fremstillet med noget lysere Tegning, danner
et flere Gange foldet Baand, der er over 60 Fod tykt, og hvis Ender, der
begge naa op til Bjergets Overflade, falde temmelig stejlt. Man har til
Hensigt at bryde dette Lag lige til Bunden, hvad der lader sig gjøre saa meget
desto lettere som Lagets laveste Punkt ligger højere end Vandløbet i en
nærliggende Dal, og man altsaa, ved at lægge en Stolle fra denne Dal ind i
Bjerget, kan skaffe uhindret Afløb for det Vand, dei’ ellers vilde samle sig i
Stenbrudet.
Lagets Hældning og lodrette Dybde bestemme Beliggenheden af
Sten-brudets forreste, lodrette Væg, den saakaldte Skramvæg, som Stenbryderen
lægger parallelt med Tagskiferlagets Retning i Bjergets Overflade (dets
Strygende), og i en saadan Afstand, at den, ført lodret ned, netop træffer den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
