Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jordbor og de borede Brønde - Jordbor og Jordboring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBORENE. BOREHULLETS BEKLÆDNING. 57
Det følger af Sagens Natur, at Vanskelighederne voxe med Brøndens
Dybde. Den største Vanskelighed beror paa at Borestængernes Vægt forøges
saa betydeligt saavel med deres tiltagende Længde som paa Grund af at det
bliver nødvendigt at forøge deres Tykkelse i Forhold til Længden. For at
undgaa denne Ulempe, har den ovennævnte Ingeniør Kind konstrueret et
Fal db or, der kan nøjes med en langt svagere Stangkonstruktion; det
ejendommeligste ved denne er en Sax eller Klo, der sidder paa Stangens nederste
Ende og er indrettet saaledes, at den, naar Stangen er bleven løftet et
bestemt Stykke op fra Borehullets Bund, slipper Understykket, som den bærer,
hvorimod den, naar Stangen atter sænkes, af sig selv igjen griber fat om
Understykket.
For at gjøre Borets Virkning paa Stenen rigtig kraftig, giver man
Understykket en betydelig Vægt ved mellem Mejselboret og
Ophængningspunktet at fastskrue Jernstykker af indtil 10 Centners Vægt. Ogsaa ved dette
Slags Boring ombytter man undertiden Mejselboret med Kronboret.
Ved Kinds Faldinstrument udgjøre Borestængerne kun Forbindelsesdele
mellem Svinget og Understykket, og man har derfor i Stedet for af Jern
kunnet forfærdige dem af sejgt Asketræ, hvorved de naturligvis blive meget
lettere. Saadanne Borestænger, der selvfølgelig ere meget fast forbundne med
hverandre, have ofte en Længde af mere end 70 Fod. For bekvemt at kunne
arbejde med disse store Apparater, opfører man en høj Bygning,
Bore-taarnet, over Borehullet.
Ethvert Borehul, der ikke er udført i et meget fast eller i et vandret
lejret Stenlag, maa beklædes med Metalrør af passende Vide for ikke at
styrte sammen.
Det hører ikke til Sjeldenhederne, at Borehullerne blive ubrugelige som
Følge af at man har givet Rørene en fejlagtig Form. Alleruheldigst ere de
Rør, der bestaa af tragtformige Stykker, der ere satte indeni hverandre, thi
deres Vide er forskjellig, og de faa fremstaaende Kanter, baade ind- og
udvendigt. Man burde aldrig anvende dette Slags Rør, da de ofte give
Anledning til Ulykkestilfælde. Det er heldigst at anbringe to aldeles cylindriske
Rør paa følgende Maade: lad os antage, at det borede Hul er 2 Fod i
Diameter; af en Jernplade, der er omtrent Tomme tyk og 7 Fod lang,
tildannes der nu en Cylinder, hvis ydre Diameter er 1/g Tomme mindre end det
borede Huls. Cylindren dannes ved at Pladens Ender, der gjøres noget
tyndere, nittes til hinanden, idet man dog herved iagttager, at
Nitnaglerne-ikke komme til at rage udenfor Cylindrens Overflade, men blive helt skjulte
i denne. Den næste Cylinder forfærdiges paa samme Maade, men kun halvt
saa høj, og saa meget snevrere, at den netop passer ind i den forrige, i
hvilken den skydes ind, saaat begge Cylindrenes Underkanter komme til at
ligge i samme Plan, hvorefter Cylindrene nittes til hinanden baade foroven og
forneden. Nu indskydes der en anden Cylinder af den mindre Vide, men med
fuld Længde, 7 Fod, indtil dens nederste Kant kommer til at slutte til den
kortere Cylinders Overkant; den vil altsaa nu med sin halve Længde rage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
