Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Bjergværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJERGVÆRKER. 127
m. fl. ere saadanne Hovedpunkter for den Bjergværksdrift, hvorfra Jorden er
bleven oversvømmet med en stor Del af sine ædle Metaller. — Fra Peru er
der indtil Aaret 1868 udgaaet ædle Metaller til en Værdi, som man anslaar
til 2800 Millioner Dollars.
Bolivia er ligesaa guld- og sølvrigt som Peru. Her findes den berømte
Grube ved Pot o si, der i Aarene 1545—1870 har givet Sølv til en Værdi af
— som det almindelig antages — 1200 Millioner Dollars. De utallige Malmgange
føre foruden Sølvglands og Pyrargyrit navnlig gedigent Sølv. Minen ligger
paa en Bjergryg, Cerro de Potosi, der er omtrent 16,000 Fod høj. Efter hvad
Sagnet beretter skal en fattig Indianer ganske tilfældigt have fundet disse
Metalskatte, idet han paa Jagten vilde holde sig fast ved et ganske ungt Træ,
som da væltede, og i hvis Rødder større og mindre Stykker Sølv vare
indflettede.
Det varede ikke længe, førend der ved Foden af Bjerget rejste sig en
Stad, som befolkedes af 10,000 Spaniere, der tvang 60,000 ulykkelige
Indianere til at arbejde for sig og skaffe ædelt Metal. Der kunde ikke være
Tale om Agerbrug, da Jorden der, ligesom i Bjergegne i Almindelighed, er
meget daarlig; det ser næsten ud, som om Jorden overalt er ufrugtbar, hvor
den i sit Skjød indeslutter store Malmrigdomme.
Desto værre foregik Bjergværksdriften ved Potosi uden Forstand. Man
plyndrede formeligt Gruben, idet man kun gik ud paa at skaffe sig Metal paa
en saa bekvem Maade som muligt. Ingen Schakt er bleven sænket mere end
230 Fod, men der findes mere end 300 saadanne. Mange af dem staa under
Vand. Man har ingen Maskiner til at tømme dem, og mange Steder nøjes
man derfor med at bearbejde Affaldsdyngerne, der paa 100 Centner næppe
indeholde 3At à 1 Pund Sølv. Alt Hyttearbejdet er i Hænderne paa Folk, der
ikke forstaa sig herpaa. og som kun passe det daarligt. Utrolige
Kviksølvmasser bortødsles ved Amalgameringen, og desuagtet udvinder man næppe nok
Halvdelen af det Sølv, Malmen indeholder. Maaske vil det lykkes
Europæernes større Dygtighed og Omhyggelighed at ordne disse uheldige Forhold.
I Nærheden af Potosi opdagede man i Aaret 1660 Gruben ved
Layca-cota, hvor der fandtes gedigent Sølv i ubeskrivelige Masser. Ejeren af denne
Grube var saa rundhaandet, at han gav sine europæiske Landsmænd fri visse
Dage af Ugen, hvor de da for egen Regning kunde bryde saa meget Sølv, de
formaaede. Men denne Rundhaandethed havde kun ulykkelige Følger: der
opstod snart Tvist mellem Arbejderne; fra Ord gik det til Haandgribeligheder,
og der blev leveret formelige Slag. Den ædelmodige Salcedo, Grubens Ejer,
blev fortvivlet over de Ulykker, han havde foranlediget; han hensank i Grublen
og gjorde Ende paa sit Liv.
I Bolivia ligge Metalrigdommene ikke blot skjulte i Jordens Indre, men
ogsaa let tilgængelige paa selve Jordens Overflade. Mange Steder, saaledes
i Amazonbifloden Tipuams Dalstrækninger, vadskes der Guld. I Alluvial-.
sandet forekommer der desuden Tin, Kobber m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
