Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Statistiske Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
STATISTISKE MEDDELELSER.
Ved Værdien maa det erindres, at den kun gjælder det fra Gruberne
fordrede Raamateriale som saadant; de ved Smeltning af Ertserne erholdte
Metaller repræsentere naturligvis et meget større Beløb end den tilsvarende
Malm. Foi’ Preussen angives f. Ex. Værdien af Ertserne i 1873 til 66 Miil.
Kroner, medens Aarets samlede Hytteprodukter naaede 244 Miil., hvortil
endnu kommer forøget Udbytte ved videre Bearbejdelse, især af Raajern til
Stangjern og Staal.
Forøvrigt er selvfølgelig Produktionens Størrelse og Værdi afhængig af
Tidsforholdene og Handelskonjunkturer, derfor nutildags i det hele hurtigt
voxende, om end af og til noget nedadgaaende for et kortere Tidsrum.
Englands Tilvirkning af Kul og Ertse var i 1873 allerede steget til 2900 Miil.
Centner med over 1000 Mili. Kroners Værdi; Østrigs tiltog med 63 Mili.
Centner og 31 Mili. Kroner, og Preussen udviser samme Aar en Produktion
af 894 Centner til et Beløb af 400 Miil. Kroner, der dog i 1874 sank med
omtrent 27 Millioner. Det er navnlig Kul og Jern, der i den senere Tid have
været underkastede større Forandringer.
Hvad der vindes af Gnid og Sølv, er det næsten umuligt at angive
endog blot tilnærmelsesvis rigtigt; den største Mængde er nemlig kommet fra
Egne, som endnu kun have havt lidet med en ordentlig Statistik at gjøre, og
Angivelserne ere derfor temmeligt afvigende. For de Forenede Stater kan vel
for Aarene 1848—73 antages en omtrentlig samlet Værdi af 1500 Mili.
Dollars eller henved 60 Miil. Dollars i aarligt Gjennemsnit; paa de sidste Aar
falder dog noget mere. De vestlige Distrikter gave saaledes i 1870 Guld og
Sølv for 66 og i 1872 for 64 Miil. Dollars, hvoraf det meste fra Kalifornien,
Nevada, Montana, Kolorado og Idaho. Kalifornien har fra 1848—1873
sandsynligvis leveret ædle Metaller for ganske nær 1000 Miil. Dollars (i de senere
Aar dog aftagende Udbytte, 1872 omtrent 19 Miil. Dollars); Nevada i 1872
for 25 og det følgende Aar henimod 35 Miil. Dollars. Australien har fra
1851—1868 givet Guld for 180 Miil. Lstl.; alene Kolonien Viktoria har
gjen-nemsnitlig for 1866—1873 produceret for 5x/2 Miil. og Kolonien Ny-Syd-Wales
i 1872 for l1^ Miil. Lstl.
Sammenlignet hermed bliver Europas Udbytte af ædle Metaller i ethvert
Fald temmelig ubetydeligt (1870 i England for i Preussen for vel 10
Millioner Kroner). I vor Verdensdel er det de billige Raastoffer Jernmalm og
Stenkul, der gjøre Udslaget i Værdibeløbene. Dette viser os imidlertid ret
tydeligt, at et Lands nationaløkonomiske Storhed just ikke beror paa den
Mængde Guld eller Sølv, det kan frembringe, men meget mere paa dets
Rigdom af Jernertser og Mineralkul — »det sorte Guld« — eller med andre Ord
paa den Industri, som i disse to Skatte har sine uundværligste Støtter.
Englands Grubedrift sysselsatte i 1874 vel 600,000 Mennesker, hvoraf
over den halve Million alene ved Jern- og Kulminerne. Ved Preussens
Gruher arbejdede 1873 henved 240,000 Mennesker; deraf kommer 206,000 paa
Stenkul, Brunkul og Jernmalm. Hertil maa da lægges den’ved
Smelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
