Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Fremstilling af Salt af Saltkilder og Saltsoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 FREMSTILLING AF SALT AF SALTKILDER OG SALTSOLER.
Graderværkerne vidtstrakte, tager dette Arbejde megen Tid. Sker denne
Hanelukning og -aabning ikke hurtigt, kan der let af Vinden blive ført en
betydelig Del Sole bort fra Graderværket, og den vil da virke i højeste Grad
ufordelagtigt paa de omliggende Landstrækninger. Man har derfor anvendt en
af Henschel opfunden Mekanik, der virker meget hurtig, idet man ved den
samtidigt kan aabne eller lukke alle Hanerne.
For at beskytte den anrigede Sole i K mod at blive fortyndet i
Tilfælde af Regn, er der truffet Foranstaltninger, hvorved det bliver muligt enten
at lede Saltsolen ind i Bassinet eller — i Tilfælde af Regn, hvor al
Grade-ring strax ophører — at bortlede Regnvandet fra Bassinet.
Mange. Saliner have meget vidtstrakte Graderværker; dette er saaledes
Tilfældet med Nauheimersalinen, hvis Gradervægge have et Fladeindhold af
omtrent en halv Million Kvadratfod. I Nauheim bliver Saltvandet graderet
8—10 Gange, undertiden endnu oftere, førend det bliver anset for skikket til
Kogning; naturligvis ere de første Gradervægge betydeligt større end de sidste,
da Solemængden bestandig svinder ved Fordampning.
Den anrigede Sole bliver derefter opbevaret i store, dækkede Beholdere
og herfra ledet ind til Kogerierne. Saltkogningen foregaar i store, flade
Jernpander, som opvarmes med Brænde, Tørv, Brun- eller Stenkul. Panderne
ere aldrig mere end IV2 Fod dybe, men derimod 80—100 Fod lange og 25
Fod brede. Den Sole, som findes paa Panden, bliver hurtigt opvarmet til
Kogning og — hvis den under Graderingen endnu ikke havde naaet den største
Grad af Saltholdighed, men f. Ex. kun indeholdt 15—20 Procent Salt, da
den blev hældt i Panden — bliver den indkogt. Dette Arbejde foregaar
under stærk Opvarming og kaldes »Støhren«. Derved udskiller der sig Skum
og mange forskjellige Slags Urenligheder, der fra Tid til anden skummes
bort foroven.
Saa snart Solen begynder at afsætte Salt, holder man op med denne
Kogning, og Saltkrystallisationen begynder nu med svagere Ild. Hvor Solen
ikke afsætter Pandesten — vanskeligt opløselige Udfældninger — medens
Støhren foregaar, lader man Krystalliseringen fortsættes i den samme Pande;
i modsat Fald lader man den løbe over i en særlig Krystallisationspande. I
Salinerne ved Halle har man tre Krystallisationspander for hver Støhrenpande.
Støbren varer 5, Krystalliseringen 15 Timer. Saä snart Solen er mættet,
udskiller der sig smaa tærningformede Krystaller paa dens Overflade; til disse
Krystaller fæster der sig snart nye Smaatærninger, hvorved der paa hver
Krystal danner sig en lille opad vendt firkantet Rand. Uden omkring denne
afsætter der sig en ny, lidt højere Rand o. s. v., hvorved enhver svømmende
Partikel faar en firsidig, tragtformet Fordybning, der samtidigt voxer i Højde
og Vide. Ved højere Temperatur i Panden faa Krystallerne ikke Tid til at
voxe paa den nabeskrevne Maade, men Kogsaltet afsætter sig som et Pulver,
hvorimod Saltet bliver meget grovkornet, naar man lader Fordampningen
fore-gaa ganske langsomt. De Saltkrystaller, man faar paa denne Maade, ére
— som allerede forud omtalt — meget forskjellige fra Stensaltkrystallerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
