Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Saltvinding ved Bjergbrydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALTVINDING VED BJERGBRYDNING.
147
ved Beskrivelsen af Saltvindingen i Stassfurt. Renere Saltstykker blive strax
grovhuggede til den Form, hvorunder de forekomme i Handelen. Til Rusland
gaar Saltet i store Blokke, der ofte veje adskillige Centner. De smaa
Affaldsstykker blive pakkede i Tønder, som hensættes i Magasinerne indtil de skulle
forsendes. Hele Bygningen er udført i Stensalt; kun Hovedschakten og
enkelte Støttepiller ere af Træ.
Tretten Dagaabninger føre ned til Bjergværkerne; to af dem ligge i
Byen selv; en er bestemt til Faringschakt for Embedsmændene, en- anden for
Arbejderne, en tredie gjør Tjeneste som Skorsten for den underjordiske Smedie;
gjennem en fjerde besørges Vandfordringen o. s. v. Franziscek- eller
Lezan-schakten, der er c. 200 Fod dyb, har en Vindeltrappe med 470 Trin af Egetræ.
Hovedschakten Danielowicz er endnu noget dybere og benyttes navnlig til
Fordring. Janinaschakten er en skraanende Trappeschakt, hvis Trin dels
ere huggede i Salt og indfattede i Træ, dels helt af Træ. Wadda-Gora
er Kunstschakten.
Naar man har faaet Tilladelse dertil af Bjergværksbestyrelsen, kan man
enten gaa ned gjennem Lezanschakten ad dens 470 Trin eller stige ned med
Tov (Fig. 70) gjennem Danielowicz, hvad der dog nu kun sker sjeldnere, da
der ofte er indtruffet Ulykkestilfælde ved denne Faringsmaade, der iøvrigt er
romantisk nok. Iført en lang hvid Grubedragt og med Hovedet beskyttet af
en bredskygget Grubebat af grøn Farve tager man Plads paa et af de
Rebsæder, der ere anbragte ved den nederste Ende af Fordringstovet, og holder
sig fast med den ene Haand. Der kan meget bekvemt paa engang fare et
større Selskab ned med en saadan Line, da der er Siddepladser nok langs
ned ad Tovet. I Almindelighed plejer ved saadanne Lejligheder endel
Grubearbejdere med Blus at tage Plads allerlængst nede paa Tovet, for at vaage
over, at dette ikke svajer under Faringen. Paa denne Maade kommer man
i faa Minuter ned til Bunden af den første Etage, hvorfra man ad 200 Trin,
der ere huggede i Salt, naar ned til de dybere liggende Etager.
Allerede i første Etage, tæt ved Faringsschakten, tiltrækker
Antons-kapellet (Fig. 65) sig vor Opmærksomhed. Det er helt og holdent udhugget
i Stensalt. Helgenbilleder, Søjler, Prædikestol, Hvælvinger og Ornamenter —
alt er forfærdiget af dette Mineral. Tidligere blev der flere Gange om Dagen
læst Messe her af en særligt ansat Præst, men nu holdes der ikke
Gudstjeneste undtagen paa de kirkelige Højtidsdage. I den samme Etage findes
den bekjendte Lertowsal med et Orkestergalleri, Søjler og en Lysekrone af
det reneste Krystalsalt, der ikke er mindre end 19 Fod i Omkreds. Ved
fornemt Besøg er der oftere bleven spist og danset her. Alle disse
Kunstværker have et mørkt Udseende, selv ved den stærkeste Belysning, fordi det
klare Stensalt lader den mørke Baggrund skinne igjennem. Kun naar der
bliver anbragt Lys bag dem, vise de sig i deres fulde Skjønhed og ganske
gjennemsigtige, som om de vare af Is.
Omendskjøndt Gruben i det hele taget kun i ringe Grad er forulempet
af Vand, siver Dagvandet dog ned gjennem Lagene mellem Grubens enkelte
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
