Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Saltvinding ved Bjergbrydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALTVINDING VED BJERGBRYDNING.
155
Stensaltlagets Brydning begyndte i Aaret 1857. Arbejdsmaaden er
ganske simpel og let, da Laget har den nødvendige Fasthed, og der ikke
trænger Vand paa. Man hugger Saltet i en Brede af 26 og i en Højde af
19 Fod, hvorpaa man lader et Bjergfæste eller en Støttepille af 19—22 Fods
Brede blive staaende. I de forskjellige Etager staa disse Bjergfæster over
hverandre. Saltblokkene løsgjøres ved Sprængning. Fra Førsten eller Taget
frembringer man før Skydningen og i hele Ortens Brede Indsnit i Blokken
ved at lade Vand virke paa den ved begge Ender og i Midten. Denne
saa-kaldte »Schlitzen« er en Fremgangsmaade, der anvendes meget i
Saltbjergværker. I Stassfurt kan den dog ikke foregaa paa samme regelmæssige
Maade som andetsteds, paa Grund af de ovennævnte Polyhalitbaand, der ere
indlejrede i Saltet. Det nødvendige Vand tilledes gjennem lange Rør fra
Dampkjedlens Forvarmere. Fordringen sker i Jernkærrer, der løbe paa Skinner.
Vi ville ikke opholde os længere ved selve Saltbrydningen, der
foregaar ved Stassfurt ganske paa samme Maade som ved andre Bjergsaltværker;
men vi ville derimod med nogle Ord omtale Anvendelsen af Afrømningssaltene,
da det er denne, der har fremkaldt Anlæget af de storartede kemiske
Fabriker, som i kort Tid have gjort Stassfurt verdensbekjendt.
Forarbejdelsen af Afrømningssaltene skriver sig kun fra Aaret 1861,
da den første Fabrik, anlagt af Dr. Frank, begyndte sin Virksomhed; den
efterfulgtes snart af Vorsters og Grünebergs storartede Anlæg. Begge disse
Fabriker ligesom ogsaa de mange senere opstaaede — hvoraf endel dog
bukkede under for Konkurrencen, medens endel bleve inddragne under de større,
navnlig under Vorsters og Grünebergs — have til Formaal at gjøre
Afrømningssaltenes Kaliholdighed frugtbringende.
Vi behøve ikke her at paavise den vigtige Rolle, Alkalierne spille i
Tekniken; vi ville blot minde om, at Glas- og Porcelæn-, Krudt- og
Sæbeindustrien samt adskillige andre Fabrikationsgrene ikke kunne undvære dem,
ikke at tale om de næsten utallige andre Tilfælde, hvor Alkalierne gjøre
Tjeneste ved Iværksættelsen af kemiske Forvandlinger. Natron og Kali ere
derfor to meget efterspurgte Stoffer. Det er ofte ligegyldigt, hvilket af dem man
anvender, og, da Kogsaltet, der jo forekommer saa stærkt udbredt i Naturen,
er et meget bekvemt Raastof ved Sodatilvirkningen, kan Alkaliefterspørgslen
i alle disse Tilfælde med Lethed tilfredsstilles. Men der gives ogsaa andre
Tilfælde, saasom ved Forfærdigelsen af det böhmiske Krystalglas, af Krudt
og kunstig Gjødning, hvor Kaliet ikke kan erstattes af Natron, og, da det
ikke, saaledes som Natron, findes udbredt i Naturen, var man før Aaret 1860
henvist til i saadanne Tilfælde at benytte Potaske, som faas af vegetabilske
Stoffers Aske. Det var altsaa af stor Vigtighed at skaffe sig dette
nødvendige Stof paa anden og mindre kostbar Maade. Man forsøgte at uddrage det
af nogle let adskilte Feltspatarter; den Sirup, der fremkommer ved
Rosukker-fabrikationen, ja endog det Vand, hvori Uld vadskes ren for Sved og andre
Fedtstoffer, toges under Behandling, forat man kunde udvinde det Kali, de
indeholdt — men alt forgjæves: Misforholdet mellem Produktion og
Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
