- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
162

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Borax og Borsyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Iß2 BORAX OG BORSYRE.

ubetydelig. I Aaret 1860 produceredes 5000 Pund Borsyre. Arbejdernes
Antal er 30.

Fra Kraterbunden stige nemlig Damp og Gasarter — Fumaroler —
frem gjennem forskjellige Aabninger. Disse Gasarter bestaa i Svovlbrint,
saltsure Dampe, blandede med Borsyre og Salmiak, samt Svovlsyrling. Dette
giver nu Anledning til Udvinding af Borsyre, Salmiak og Svovl, tidligere
og-saa af .det svovlsure Salt Alun.

Arbejderne stige over Kraterranden og ned til Kraterets Bund, hvor de
samle Materialet til videre Behandling i Fabriken. Materialet bære de ud i
Sække paa Ryggen. Maaden, hvorpaa de samle Raamaterialet, er yderst
simpel. De kaste løst Stof, vulkansk Aske, over de smaa Fumarolers
Mundinger; derved bevirkes, at Dampene kondenseres, og en Del af de nyttige
Substanser afsættes. Asken fyldes med hvid Salmiak, med brandrødt
Selen-svovl, med hvid silkeglindsende Borsyre. Naar Indvirkningen har varet længe
nok, fylde Arbejderne deres Kurve og bære dem ud.

Denne Fabriks Beliggenhed er saa mærkelig, at vi maa dvæle lidt ved
Stedet. Volcano fremstiller ligesom en Model af en Vulkan; den ligner deri
det længer mod Nordost liggende Stromboli, denne altid virksomme og
dampende Vulkan, som man har kaldt Middelhavets Fyrtaarn. Men Volcano er
fuldkommen omkredset og afsluttet. Ved Siden af den større 0, Volcano,
ligger som en lille Affedning den mindre Vol c an el lo. Der er næppe nogen
Tvivl om, at denne sidste 0 dannedes under det Udbrud, som omtales
saaledes hos Aristoteles: »Endel af Volcano rejstes op og svulmede under
larmende Lyd op til en Høj, der endelig brast og udstødte en stor Mængde Luft,
og derhos saa megen Flamme og Aske, at man med denne sidste skulde have
kunnet bedække hele Lipari.« Efter Omtale hos Plinius kan man slutte, at
dette Udbrud foregik omtrent 200 f. Kr. Siden synes Volcano at have hvilet.
Dog vides om et Udbrud Aar 1786, og nogle tro, at Volcano endog fik sin
nuværende Form under dette.

Atter har Volcano havt et svagt Udbrud i September og Oktober 1872.
Vulkansk Sand, Aske og Bomber udslyngedes, Arbejderne kunde ikke uden
Fare nærme sig, Fabrikkens rolige Virksomhed hindredes næsten et Aar, og
den fine hvide Aske strøedes overalt rigeligt omkring som et Snefald.

I Krateret er der saaledes endnu alvorlig Virksomhed; derpaa fik man
ogsaa en Prøve, da man, før dette sidste Udbrud, foretog nogle Boringsforsøg
paa Kraterbunden i det Haab derved at skulle kunne samle rigere Materiale.
Da man nemlig var naaet 23 Fod dybt med Boringen foregik en Explosion:
Boret slyngedes bort, og man opgav alle saadanne nærgaaende Forsøg for
Eftertiden.

Ligesom man ved Ve’suv kan adskille den nyere Vesuvkegle fra Sporene
af et ældre meget større Krater, det gamle Somma, der i en Halvkreds nu
omgiver Vesuvkeglen, saaledes har man ogsaa omkring Volcanos Krater en
ældre Ring. Volcanos Krater, det, hvori man nu arbejder, er’vel 3000 Fod
i Diameter og viser stejlt nedgaaende Vægge af indtil 600 Fods Højde, helt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free