Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Dannelsen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANNELSEN AF DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER.
175
Teknikeren, der anvender Kullet, og Bjergmanden, som bryder det,
skjelner mellem Begkul, Grovkul, Kännelkul, Sodkul, Skiferkul m. fl.,
men for os har denne Inddeling ikke videre Interesse for Øjeblikket. Vi ville
faa Lejlighed til at komme tilbage hertil, naar vi skulle beskjæftige os med
Stenkullenes Anvendelse, navnlig til Fremstilling af Gas.
I mange Lande, f. Ex. i Rusland, Schlesien og Böhmen have
Stenkulslagene omtrent bibeholdt det samme Leje, som de Tørvemoser, de skylde
deres Oprindelse. I andre Egne vil man derimod meget let kunne se, at
Materialet til Stenkulslagene maa være ført sammen fra forskjellige Steder. Ved
Kladno, Radnitz, Pilsen og endnu flere Steder i Böhmen dække
Stenkuls-fløtserne den siluriske Formations Aflejringer i en Mægtighed af 10—40 Fod.
De forekomme dog egentlig kun paa Højdernes nordlige Affald, hvor de danne
bækkenformede Aflejringer, medens de sydlige Affald indeholde forstenet Træ
og Aftryk af Bregneblade. Dette ejendommelige Forhold synes at godtgjøre,
at de nordlige mere skyggefulde Affald allerede saa langt tilbage i Tiden vare
dækkede med Tørvemoser, medens de sydlige, solbeskinnede Affald laa tørre,
hvoraf Følgen var, at en saadan Vegetation som den, der er nødvendig til,
at der kan danne sig Tørv, ikke kunde udvikle sig der. I Schlesien ligger
der som oftest flere Stenkulsfløtser ovenpaa hverandre, adskilte ved Lag af
Sandsten og Skiferier. Fløtserne have Form af flade Bækkener. Ogsaa her
minde denne Form og de i Fløtserne forekommende Kularter med jordagtigt
Brud samt de Plantelevninger, der forefindes, om Tørv- og Brunkulsdannelser.
I saadanne Fløtser har man undertiden truffet fossile Planter under
saa ejendommelige Forhold, at man med Sikkerhed kan antage, at de
forkullede Planter have voxet paa samme Sted, hvor de nu findes. Man har
saaledes truffet Træstubber, der vare forvandlede til Kul, og som stode
oprejste med Rødderne skydende ud i den underliggende Ler, hvor disses
Rødder tidligere hentede deres Næring. Man har endogsaa været saa heldig at
udgrave hele opretstaaende Stammer af Sigillaria og Lepidodendron af
Kul- og Sandstenslagene. De smukkeste Plantelevninger af dette Slags har
man fundet i Kulgruberne ved St. Etienne i Frankrig (Fig. 76).
Mellem forskjellige Egnes Kulaflejringer hersker der stor Uenighed med
Hensyn til deres Mægtighed, Udstrækning, Antal og Sammenhæng. Det hører
til Sjeldenhederne, at der kun forekommer en eneste Fløts. I Almindelighed
ligger der flere, ofte mange enkelte Fløtsei- ovenpaa hverandre, indbyrdes
adskilte ved Skiferier, Sandsten m. m. Man kjender Fløtssystemer, hvor der
findes 100 eller endnu flere Lag. Saaledes ligger der i Lancashire 120 Fløtser
ovenpaa hverandre, i Rhinpreussen 164 og ved Donetz i Sydrusland endog
ikke mindre end 225 med en sammenlagt Mægtighed a,f omtrent 440 Fod.
Endel Fløtser ere saa tynde, at de danne Kulflager, »Kulsøm«, som næppe
nok ere en Tomme tykke. Naar flere af dette Slags tynde Flager, saaledes
som det ofte er Tilfældet, følge tæt ovenpaa hverandre, kunne lange
Strækninger af den sedimentære Bjergmasse i Gjennemskjæring se ud, som om de
vare linierede. Disse Flager have nemlig ofte en temmelig stor, regelmæssig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
