Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - II. Petroleum og Stenolierne - Jordolie. Petroleumsboringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDOLIE. PETROLEUMSBORINGER.
197
viklingstrin; den Rejsende, der for første Gang ser det virksomme Liv, der her
rører sig, har vanskeligt ved at tænke sig, at den hele Olietrafik — som nu
har en saa stor Betydning for de Forenede Stater, at Petroleum blandt
Udførselsartiklerne staar som Nr. 3 i Rækken, — ikke er mere end 17 Aar gammel,
og vil maaske undre sig over, at der kunde gaa saa mange Menneskealdre
hen, forinden den hvide Kolonist fandt paa at opsøge i Jordens Indre den
Olie, om hvis Tilstedeværelse i Kilder han strax fik Besked af den første
Rødhud, han traf.
Allerede de første Eventyrere, der forvildede sig til Alleghanys
skovrige Dalføre, hørte nemlig tale om en mystisk Vædske, der paa mange Steder
sivede ud af Jorden, og som Indianerne her — af den saakaldte
Seneca-stamme — satte højt i Ære som et ufejlbarligt Middel mod alle Slags ydre og
indre Sygdomme, især var den god mod Stød, Forvridninger og Gigt. — Indianerne
plejede at grave smaa Fordybninger i Jorden paa de Steder, hvor Vædsken
gav sig tilkjende; naar Hullerne fyldte sig med Vand, flød den tranagtige
Vædske ovenpaa og lod sig skumme af, og de satte saa stor Pris paa dette
medicinske Arkanum, at de, da de senere overlode deres Land til de Hvide,
fremdeles forbeholdt sig visse Rettigheder til de omtalte Fordybninger eller Brønde.
— Der findes fra en temmelig tidlig Tid authentiske Beretninger om
Jordoliens Tilstedeværelse i Alleghany Dalføret. — I »Charleroix Journal«, Maj
1721, fortælles saaledes, at en Kapitajn de Joncaire har berettet, at der højt
oppe ved en af Ohios Bifloder (det er Alleghany) findes en Kilde, hvis »Vand
ligner Olie, smager af Jern og er et godt Middel mod alt Slags Ondt«, og
paa et Kort udgivet 1755, staar Ordet Petroleum at læse, tæt ved Oil Creek’s
Udløb i Alleghany. Men endnu meget tidligere har man et Brev*) af 18de
Juli 1627 fra en fransk Missionær Joseph Delaroche, hvori omtales Jordolie
paa et Sted, som antages at have været beliggende i Nærheden af den
nuværende By Cuba i Landskabet Alleghany i Staten New-York; thi paa et Kort,
der udkom 1670, findes paa nævnte Byes Plads Ordene: »Fontaine de bitume«.
Senere hen omtales Olien hyppigere under forskjellige Navne, som
Senecaolie, Stenolie, Petroleum. Nybyggerne, der fra deres indianske
Forgængere havde arvet Troen paa Oliens undergjørende medicinske Egenskaber,
samlede den ogsaa dels ganske som Indianerne, dels paa en næsten ligesaa
primitiv Maade, ved at dyppe Uldtæpper ned i Brøndene og vride den
indsugede Olie ud igjen. — De’t var dog kun smaa Kvantiteter, som derved bleve
vundne, og Produktet var mest at betragte som en Kuriositet, der blandt
andre Slags Arkana og Universalmedicin i dyre Domme solgtes hos Apothekerne.
Endnu i 1843 var der, ikke tænkt paa andre Udvindingsmethoder, end den
beskrevne; men Produktionen var i Aarenes Løb tiltaget noget, da
Kolonisterne, der i Begyndelsen alene benyttede Indianernes gamle Brønde, senere
havde gravet endel nye. — Som en stor Sjeldenhed kunde en af Datidens
Oliebrønde give 10—12 Barreis om Aaret; i Reglen produceredes der ikke over
*) Sagard: »Histoire du Canada«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>