Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenenes Slibning - Diamantslibningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
DIAMANTSLIBNINGEN.
Polerskiven, der enten er af fintkornet Støbejern eller af blødt Staal,
er 15 —16 Tommer i Diameter og forsynet med flere koncentriske, ringformige
Fordybninger af forskjellig Vide, afpassede efter Diamanter af forskjellig
Størrelse. Diamantstøvet, der er det eneste Materiale, der kan anvendes til
Polering, skaffede man sig tidligere saa godt som udelukkende ved at knuse
Affaldet ved Diamanternes Kløvning og Slibning, men nutildags anvendes der
ikke ubetydelige Mængder af den tidligere omtalte sorte Diamantsort, der
kaldes Karbonat. Det overordenligt fine Pulver udrives med lidt Mandelolie
og paastryges med en fin Pensel. De yderst smaa Facetter, der ikke kunne
tilvejebringes ved Slibningen, anbringes nu samtidigt med Poleringen. Gaflen,
hvori Skaalen med Diamanten anbringes, er indrettet saaledes, at Diamanten
under Poleringen kan komme til at indtage alle mulige Stillinger, der udkræves
af Krystalfladernes forskjellige Beliggenhed.
De slebne Ædelstenes almindeligste Former ligne hverandre deri, at de
alle have et større Gjennemsnit, Rundist eller Rondelle, hvor deres
Indfatning anbringes. Alt, hvad der ligger over denne Rand, kaldes Overdelen,
Kronen, alt, hvad der ligger under den, og altsaa skjules af Fatningen, kaldes
Underdelen, Culasse.
Fig. 105—111. Ædelstensslibningens Hovedformer. I øverste Række ses Snittet fra Siden,
i nederte fra oven.
Hovedformerne ere: Brillanten; den egner sig bedst for saadanne
Stene, der, som Diamanten, af Naturen have et oktaedrisk Form, fordi der da
gaar mindst Materiale tilspilde og de gjennemsigtige Sten vise den smukkeste
Lysvirkning. Overdelen udgjør 1/s, Underdelen 2/s af hele Stenens Højde.
Den øverste Flade, der er parallel med Rundisten, kaldes Taflen; den
udgjør 4/9 af Rundistens Gjennemsnit, medens den nederste Flade kun udgjør
Vs af Taflens Gjennemsnit. Efter Facetternes Antal er Brillanten tredobbelt,
naar Overdelen er indesluttet af en tredobbelt Række Facetter, 16 tresidige
og 8 firsidige, saaledes som i Fig. 105; dobbelt er Brillanten, naar dens Overdel,
som i Fig. 106, er begrænset af en dobbelt Række tresidjge Facetter.
Brillanter skulle først være bievne slebne paa Kardinal Mazarins Opfordring.
Roseformen, Fig. 107, hæver sig pyramidisk over den brede
Grundflade. De 24 Facetter, som føre til Spidsen, ere som oftest Triangler. Spidsen
dannes af sex Stjernefacetter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
