Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Bekjendte Vulkaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEKJENDTE VULKANER. 263
I Aaret 1809 aabnede der sig 12 nye Kratere, omtrent midtvejs paa
Bjerget, og der udstrømmede Lavamasser, der vare saa betydelige, at hele
Strækninger bleve bedækkede med et 30—40 Fod tykt Lag Lava.
I Aaret 1811 forefaldt der et nyt Udbrud, som varede i flere Maaneder;
Lavaen strømmede ud under en stadig Larm, af og til afbrudt af en
voldsommere Explosion.
I Aaret 1852 skete der et Udbrud, som varede i 9 Maaneder; der
aabnede sig to nye Kratere paa Bjergets østlige Side , og fra disse
udstrømmede der vældige Lavamasser; en af disse Strømme var 10,000—12,000 Fod
bred og havde en Dybde af 170 Fod; den bevægede sig med en Hastighed
af 609 Fod i Timen og styrtede sig flere Steder ned af stejle Klipper som
pragtfulde Ildkaskader.
Det sidste Udbrud i den senere Tid forefaldt i Aaret 1865; der aabnede
sig ved denne -Lejlighed 7 nye Kratere.
Vesuv, der jo er et af de mest virksomme vulkanske Bjerge, ligger
omtrent 2 geografiske Mil Øst for Neapel; det bestaar af to Toppe, hvoraf
den ene, La Somma, anses for at have været de Gamles Vesuv; deu anden
Top, der er den højeste, udsender næsten uafladeligt Røg; dens Højde har
vexlet meget som Følge af de forskjellige Udbrud, men beløber sig omtrent
til 4009 Fod. Bjerget kan bestiges fra tre forskjellige Sider, men Vejen er
overalt temmeligt besværlig, dels paa Grund af Bjergets Stejlhed, dels fordi
det er bedækket med løstliggende Aske.
Det forfærdeligste af Vesuvs Udbrud forefaldt .som bekjendt Aar 79
e. Kr.; de tre rige Byer Stabiæ, Pompeji og Herculanum bleve helt begravede
under den voldsomme og fine Askeregn. Af de senere mangfoldige Udbrud
har man en nøjagtig Beskrivelse af det, der forefaldt Aar 1779: i hele Juli
Maaned havde Bjerget vist Tegn til indre Uro; Røgsøjlen, der stiger op fra
dets Top, var bleven tættere, og en underjordisk Larm havde ladet sig høre
snart stærkere, snart svagere; af og til var der ogsaa med stor Voldsomhed
bleven udslynget glødende Stene. Den 5te August hævede der sig en hvidgul
Røg fra Bjergets Top til en Højde af 16,000 Fod og vældige Stene bleve
slyngede mere end 2000 Fod op i Luften, medens Lavaen samtidigt begyndte
at strømme ud af Krateret. Ved Midnatstide den 7de skød en Ildsøjle frem
fra Bjerget og naaede en aldeles utrolig Højde, idet den kastede et saa stærkt
Skær, at man tydeligt kunde skjelne selv de mindste Gjenstande i et Par
Mils Afstand fra Bjerget. Den følgende Aften slog en ny Ildsøjle i Vejret
til en Højde af 10,000 Fod og ledsaget af et Jordskjælv, der bragte Ruderne
i Portici til at sprænges. Udbruddet var ledsaget af uafladelig Lynild og
Torden. Lavaen bedækkede hele Vesuvs Kegle og Dalen mellem Bjergets to
Toppe. Den Hede, sem disse Lavamasser udviklede, var utaalelig endog i
betydelig Afstand og kunde endnu føles tydeligt et Par Mil borte.
I Juni 1794 forefaldt det næste Udbrud: efterat man en Tidlang havde
bemærket en tæt og tyk Røg, aabnede der sig pludseligt den 15de, under en
stærk Jordrystelse, et Krater omtrent midtvejs paa Bjerget; det varede ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
