Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Jordskjælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
JORDSKJÆLV.
November om Morgenen var Himlen ganske ubedækket og Vinaen østlig
ligesom den foregaaende Aften. Klokken henimod 9 begyndte Himlen at blive
overfrakken, og omtrent en halv Time senere lod der sig høre en underjordisk
Larm, der i Begyndelsen nærmest lignede Vognrulning, men hurtigt tiltog i
Styrke, saaat den efter faa Øjeblikkes Forløb var som den voldsomste
Kanonade. Nu føltes der et heftigt Jordstød, der snart efterfulgtes af et andet og
et tredie, og samtidigt slog der Flammer op fra flere af de omgivende Bjerge.
Adskillige Brønde holdt ganske op med at give Vand efter Jordskjælvene,
medens paa den anden Side flere Kilder vældede frem paa Steder, hvor der
tidligere havde været Vandmangel; enkelte af disse Kilder sprang med en
saadan Kraft, at de kastede Vandet op til en Højde af 20 Fod.
I Oporto føltes Jordstødene meget stærkt, men de gjorde dog kun ringe
Skade; Durofloden kom i en ganske overordentlig Bevægelse og styrtede afsted
med rivende Fart; hist og her kastedes Flodens Vand højt i Vejret som af
Luftmasser, der med Voldsomhed strømmede ud af Jordens Indre.
Setubal eller Saint Ubes blev ganske tilintetgjort af Jordrystelse og af
Havet, der væltede ind over Byen.
I Cadiz begyndte Jordskjælvet allerede Klokken 9 og 3 Minuter; efter
hvad et Øjenvidne, Don Antonio d’Ulloa, fortæller, var det lige saa voldsomt
som det, der i Aaret 1746 ødelagde Callao, men da Bygningerne i Cadiz vare
opførte saa overordentlig solidt, led Byen forholdsvis kun ringe Skade ved
selve Jordskjælvet. Klokken 11 og 10 Minuter brød Havet med stor Heftighed
ind mod Byen; Bølgen, der stormede frem, skal have været 60 Fod høj; den
slog mod den vestlige Del af Byen, der er meget klippefuld, og herved blev
Vandets Kraft for en stor Del brudt; denne Bølge fulgtes af en ny og lige
saa mægtig, og saaledes vedblev det til Aften, idet Bølgernes Højde dog
efterhaanden aftog.
I Madrid føltes Stødet meget heftigt omtrent Klokken 10, og det varede
omtrent 5 Minuter; der var ingen Huse, som styrtede om, men der gik dog
mange Menneskeliv tabte, idet Folk som afsindige af Skræk styrtede ud af
Kirkerne og traadte hverandre under Fødder.
I Gibraltar mærkedes Jordskjælvene paa samme Tid som i Madrid;
man saa, hvorledes nogle af Fæstningens Kanoner hævedes højt op, medens
andre sænkedes; mange af Soldaterne bleve overfaldne af Ildebefindende uden
at de dog havde mærket til Jordstødet, og atter andre bleve kastede næsegrus
til Jorden.
Naar undtages Provinserne Aragonien, Katalonien og Valencia mærkedes
dette forfærdelige Jordskjælv overalt i Spanien.
Ogsaa i Nordafrika føltes Jordskjælvet meget voldsomt: saaledes i
Byerne Algier, Fez, Mequinez, Tanger, Tetuan og Marokko, hvor en Masse
Mennesker bleve begravede under de sammenstyrtende Huses Ruiner.
. I Byen Funchal paa Øen Madeira mærkedes Jordskjælvet om Morgenen
Klokken 9 og 38 Minuter; en høj Bølge styrtede omtrent Klokken 12 ind
over Byen. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>