Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Jordskjælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDSKJÆLV.
275
I Isabella Segunda vare de fleste Stenbygninger enten revnede fra øverst
til nederst eller ogsaa helt sammenstyrtede; Fabrikskorstenene vare saa godt
som alle styrtede ved det første Stød og havde i deres Fald knust adskillige
Menneskei- samt anrettet megen Skade paa de nærliggende Bygninger.
Stemningen i den lille By er ubeskrivelig trykket; de fleste tro, at Verdens Ende
er nær, og at der maa være hemmelige Kjættere i Landet. Kirken er
overfyldt fra Morgen til Aften; en forfærdelig Ulykke kunde let ske, hvis denne
kolossale Stenbygning, der allerede har mange store Revner, styrtede sammen
ved et nyt, voldsomt Stød; dog, vi haabe jo paa, at det Værste nu er
overstaaet.
Den 2den December.
Hvad skal dog Enden blive paa alle disse Ulykker? I nogle faa Dage
havde vi kunnet hengive os til Haabet om, at de gamle, lykkelige Dage vilde
vende tilbage til vor 0 — men nu er det atter værre end nogensinde.
Tidlig igaar Morges var jeg paa Vejen til Isabella Segunda; den
amerikanske Konsul havde inviteret mig til en Dejeuner, han gav som et Slags
Glædesfest over, at Jordskjælvene nu endelig vare ophørte. Paa Vejen til
Byen havde jeg mærket flere Stød, og et af dem var saa stærkt, at min Hest
var ved at styrte med mig.
Da alle Gjæsterne lidt før Klokken tolv vare samlede hos Konsulen,
drejede Samtalen sig naturligvis udelukkende om de overstaaede frygtelige
Dage og navnlig om de Stød, man havde mærket om Formiddagen, og som
ikke syntes at vidne om, at Jorden havde gjenvunden sin indre Ro.
Ved det velbesatte Bord søgte vi at glemme det forbigangne, men
pludseligt bragede det løs under os, stærkere end nogensinde før. Glas og
Karaffer knustes mod hverandre, det tunge Bord var ved at vælte, og vi vare
alle ved at falde omkuld. Øjeblikkelig sprang vi op og søgte ud paa Gaden,
nogle gjennem Dørene, andre gjennem Vinduerne.
Fra alle Bygningerne strømmede Folk ud, Husene gyngede og styrtede
sammen med forfærdelig Larm, deriblandt ogsaa Konsulens Stenhus. Efter
hvad jeg kort efter fik at vide var Kirken Sancta Maria, Gouvernørens Bolig
og mange andre Bygninger styrtede i Grus ved det samme Stød, og ikke faa
Mennesker vare herved bievne knuste eller lemlæstede. Til al Lykke havde
Kirken netop i dette Øjeblik staaet næsten ganske tom.
Hele Natten tilbragte vi paa Gaden; ingen vovede sig ind i de
faldefærdige Bygninger.
Det har nu i mere end fire og tyve Timer lynet og tordnet uden Ophør;
enkelte Gange har jeg inat fra Udkanten af Byen set blaalige Flammer slaa
op af Jorden; dette Syn var just ikke egnet til at berolige Sindet.
Nerverne ere hos alle i en aldeles abnorm Tilstand; jeg har set ganske
unge Piger sluge store Mængder Rom og Kognak uden at de i mindste Maade
have syntes at blive paavirkede deraf; under almindelige Forhold vilde den
store Mængde stærke Drikke have dræbt dem eller gjort dem aldeles bevidst-
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
