Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agerjorden og dens Behandling - Agerbrugsredskaber og -maskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
AGERBRUGSREDSKABER OG -MASKINER.
Maskiner. Et Exempel paa de i den nyere Tid mest anvendte, ogsaa i Norge
og navnlig i Danmark meget udbredte Maskiner af denne Art er Warder,
Mitchell & Ko.’s kombinerede Slaa- og Mejemaskine Champion (Fig. 136), der
for Tiden koster c. 800 Kroner.
Slaamaskinerne (Fig. 137), der kun bruges til at afslaa Græs, Kløver
o. lign., ere i Reglen uden Aflæggeapparat, medens de egentlige Mejemaskiner
nu næsten altid ere selvaflæggende, og desuden haves, som nævnt, kombinerede
Meje- og Slaamaskiner og endelig saadanne, der lægge Sæden af, bunden i
Neg med Staaltraad, saakaldte selvbindende Maskiner.
Foruden Slaa- og Mejemaskiner anvender man nu almindelig i Høsten
Hesteriver (Fig. 138), der udføre et langt bedre Arbejde end Haandriver,
og til Behandling af Høet benytter man desuden, under visse Forhold, men
dog langt sjeldnere, Høvendere (Fig. 139) af udmærket Beskaffenhed.
Fig. 137. Græsslaamaskine.
Tærske- og Rensemaskiner. Til Aftærskning af Kornet benytter
man endnu mange Steder den velbekjendte Plej 1, men paa de fleste større og
mange mindre Gaarde
anvender man nu
Tærskemaskiner af forskjellig
Konstruktion, enten
bestemte til at sættes i
Bevægelse af Trækdyr
eller ved Dampkraft, i
den nyeste Tid desuden
ogsaa ved Haandkraft.
Plej len bestaar af selve
Plejltræet, der bør veje
2—4 Pund og have en
Længde af mindst 2 Fod,
samt Haandtaget, hvortil
det er fastgjort, og hvormed det svinges. Haandtaget er saa langt, at det
naar fra Jorden op til Arbejderens Hage. Paa mange Steder, f. Ex. i Ungarn,
lader man Heste tærske ved ligefrem at trampe omkring i Kornet. Den første
Tærskemaskine skal være benyttet i Tyrol og indrettet saaledes, at der
paa en Valse, der dreves med Vandkraft, blev anbragt Tapper, der løftede
Slagtræer, som derpaa faldt ned paa det Korn, der efterhaanden blev ført hen
under dem. En ældre Tærskemaskine, der bestod af riflede Trævalser, som
rulledes hen over Kornet, skal være opfundet af Meikle i Skotland 1785.
Der anvendes ogsaa almindelige tunge Valser til Tærskning. Det første
egentlige Tærskeværk blev opfundet af von Ambot.ten i Kurland Aar 1670 og
forbedret i Brunsvig Aar 1700. I Begyndelsen af dette Aarhundrede havde
man allerede mange Slags Træskemaskiner, og nu skjelnes der fortrinsvis
mellem Damptærske værker, Tærskemaskiner til Heste- og
Oxe-kraft og Haandtærskemaskiner. Man har desuden særlig Tærskeværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
