Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husdyrbruget - Husdyrenes Oprindelse, Udbredelse og Forædling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSDYRENES OPRINDELSE, UDBREDELSE OG FORÆDLING. 357
hos de ældste Nomadefolk og antages i Reglen at nedstamme fra den først i
det 16de Aarhundrede som vild udryddede üroxe, medens Geden formodes
at være nærmest beslægtet roed den endnu enkelte Steder i Alperne vildtr
levende Stenbuk. Hesten har levet vild i de fleste Egne af den gamle
Verden; den kunde endnu træffes som saadan i Polen og Østrusland indtil
Slutningen af det 18de Aarhundrede, og i det Indre af Asien -findes den stadig
.vildtlevende i større eller mindre Flokke, men ogsaa dette Dyr saa vel
som Svinet, der stammer fra det almindelige Vildsvin, er dog længe før den
historiske Tid bleven optaget som Husdyr, og Svinet har navnlig tidlig naaet
en stor Udvikling i Kina og Japan. — Husfuglene, Fjerkræet, have vel
ogsaa i Reglen en gammel Oprindelse, men det synes dog, som om de først
paa et senere Tidspunkt end flere af vore Huspattedyr, ere traadte i
Menneskets Tjeneste, og nogle, der tidligere have spillet en mere fremtrædende
Rolle, som Fasaner, Paafugle, Falke o. fl. kan man nu kun tillægge
forholdsvis ringe Betydning. Gaasen og Anden, af hvilke ganske lignende
Former som de tæmmede endnu leve vildt, synes, dels ifølge de gamle
Forfattere, dels efter Fremstillinger paa Fortidsmindesmærker, at have været de
ældste Husfugle. Hønen, der maa betragtes som en indisk Fugl, og som
hvis Stamfader man betegner den vildt levende Bankiva-Høne, synes først i
det femte Aarhundrede f. Kr. at have været kjendt i Grækenland; herfra
naaede den snart til Italien, men først langt senere kom den ad forskjellige
Veje til de nordeuropæiske Lande; i det første Aarhundrede f. Kr. traf
Romerne dog Hønen som Husdyr i det sydlige England. Omtrent samme Vej
som Hønen synes Duen, Fasanen og Paafuglen i tæmmet Tilstand at
være naaede til Europas forskjellige Egne, medens Perlehønen er af afrikansk
Oprindelse, og Amerika har forsynet den gamle Verden med dens yngste
nyttige Husfugl, Kalkunen.
Allerede tidligere have vi omtalt i hvilken betydelig Grad Grækernes
Kundskaber udvidedes ved Alexander den Stores Tog, og dette viste sig ikke
mindst i den paafølgende Udvikling af Husdyrholdet. I Persien fandtes
allerede da storartede Dyrehaver, kaldet Paradis, hvor der holdtes sjeldne, smukke
eller nyttige Dyr i stort Antal, og Interessen for saadanne overførtes fra Persien
til Grækenland og herfra til Romerne, hvor den oversteg alle rimelige Grænser
og foranledigede den utroligste Ødslen, samtidig med at den dog bidrog sit
til, at ogsaa et og andet godt vandt en videre Udbredelse. Det romerske
Kjøkkens Fordringer vare ikke beskedne; de bevirkede naturligt, at der i flere
Retninger frembragtes noget fortrinligt, og blandt andet udvikledes ogsaa
Fiskeavlen her til en høj Grad af Fuldkommenhed. Foruden de nyttige
Dyr, der fandt et Hjemsted i de nye Lande, førtes der imidlertid ogsaa, især
til Rom, fra fjerne Egne en Mængde vilde Dyr af forskjellig Art til Brug ved
Datidens nervepirrende Skuespil. Strudse, Løver, Pantere, Giraffer, Bjørne,
Elefanter, Krokodiler, Tigre, Hyæner, Flodheste, Næshorn, Hjorte, vilde Æsler
og Heste, Vildsvin og Bjergfaar anskaffedes ikke enkeltvis, men i Hundreder
til disse uhyggelige Slagterier. Ved sit Triumftog lod Kejser Probus saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
