Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husdyrbruget - Kvæget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVÆGET.
367
nogle Stykker Kvæg. Saaledes havde Eurykleia, Odysseus Beskytterinde,
kostet Laertes 20 Kvæghøveder. Kongerne regnede da deres Rigdomme efter
Kvæghjorder, og det latinske Ord pecunia afledes fra Benævnelsen paa Kvæg,
ligesom det nordiske Udtryk Fæ (Fé, tysk Vieh) baade betød Gods, Penge
og Kreaturer; i Modsætning til liggende Fæ taltes om kvikt Fæ, Kvæg, og
ved Fæhyrde forstodes paa gammelt Dansk en Skatmester. Saavel Vaaben
som Mønter fra Fortiden ere ofte prydede med Billedet af en Tyr. Vaabnet
fra Kanton Uri er saaledes et Tyrehoved paa gylden Bund, og Anføreren
for Mændene fra Uri og Unterwalden kaldtes »Tyren fra Uri«, der paa en
Uroxes Horn blæste til Angreb.
Kvægets vigtigste Benyttelse i Norden og de tilgrænsende Lande er til
Frembringelse af Kjød og Mælk, medens dets Anvendelse til Arbejde her i
Reglen er mindre fremtrædende end mange andre Steder; dog er Oxen i den
Henseende under visse Forhold at foretrække for Hesten, saaledes til
langsomt, sindigt og trægt Arbejde, navnlig paa blød Bund, hvor Hesten med sin
enkelte Taa har meget vanskelig ved at færdes, medens Oxens Fod af Naturen
er indrettet saaledes, at den ikke saa let synker dybt i Jorden. Det er i
Reglen kun under Forhold, hvor Kvægholdet er mindre udviklet og har mindre
Betydning som Indtægtskilde for Landbrugeren, at man ser det samtidig tjene
i alle tre Øjemed, og hvor Landbruget staar højere, er der som oftest lagt
megen Vægt paa dets Udvikling til fortrinsvis at tjene Mennesket i en enkelt
Produktionsretning, hvilken Bestræbelse i Forening med de meget vexlende
stedlige Forhold har givet Anledning til Dannelsen af en stor Mængde, tildels
fortrinlige Kvægracer. Med Hensyn til Anvendelse skjelnes navnlig mellem
Malkeracer og Federacer, med Hensyn til Hjemstedet mellem Bjergkvæg og
Lavlandskvæg. I det mindste saa længe Kvæget ikke underkastes en ligefrem
Drivhuspleje, men blandt andet er henvist til at søge sin Sommernæring paa
Hjemlandets Græsgange, vil Menneskets Kunst ikke være i Stand til at berøve
det et karakteristisk ydre Præg af de hjemlige Forhold. Saaledes er
Schweizerkvæget (Fig. 162), selv hvor det er højt udviklet som
Malkekvæg, stedse saavel i Bygningen som i den kraftige Muskulatur præget af sin
Færden paa de anstrengende, men af en kraftig nærende Græsvæxt dækkede
Bjerggræsgange. Helt modsat er Lavlandskvæget af Naturen af en finere,
mindre sluttet Benbygning, en mere tilbagetrængt Muskeludvikling, men
udrustet med fyldigere Fordøjelsesqrganer til Bearbejdning af den i Lavlandene
ofte frodigere, men mindre nærende Græsvæxt. Vi have allerede Side 354
givet en Antydning af, hvorvidt man er naat med en kunstig Udvikling af
Kvæget til Produktion af Kjød, og skulle her, som den i saa Henseende videst
drevne Race, nævne det engelske, tidligt modne og let fedede, saakaldte
Korthornskvæg eller Durhamkvæget, der spiller en lignende Rolle blandt
Kvægracerne som Væddeløbshesten i Hesteavlen, idet det har den største
økonomiske Betydning derved, at det gjennem Krydsning med andre Racer
leverer et til Slagtebrug fortrinligt Afkom, medens det for Resten ligesom
Fuldblodshesten let misbruges til gjennem Halvblodsdyr at forkvakle de egentlige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
