Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - De landskablige Havers Fremkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE LANDSKABLIGE ELLER NATURLIGE HAVERS FREMKOMST.
401
Die Sache ist, wenn ein Fremder d’rinn spaziert,
Dass Alles wohl sich praesentirt.
Wenn’s dann dem hyperbolisch dünkt,
Posaunt er’s hyperbolisch weiter aus.
Freilich, der Herr vom Haus
Weiss meistens, wo es stinkt.
Endelig optraadte en Mand, som havde Mod til at angribe Tidens
maniererede Methode, og det var den i den nyere Havekunsts Literatur saa
berømte Hirschfeld, Professor i Æsthetik i Kiel. Han blottede ved sit i
1773 udgivne Skrift: »Anmerkungen über Landhäuser und Gartenkunst« de
Forvildelser, hvori Havekunsten var faldet, og gav sunde Regler, men er
især berømt ved sit 1777—1782 publicerede store Værk »Theori der
Gartenkunst«, som blev udgivet baade paa tysk og fransk. Hirschfeld kan vel kaldes
den tyske Havekunsts Apostel, men han var intet nyt Geni. Han vilde have
Haverne gjorte saa nyttige som muligt og var meget stemt for en
Sammensmeltning af den gamle og den ny Stil. Praktiske Anvisninger kunde
Hirschfeld ikke give, da han ikke forstod sig paa denne Side af Sagen, og af den
Aarsag ere ogsaa mange af hans Theorier uudførlige.
Mange Haver bleve imidlertid i de følgende Aar anlagte i Tyskland,
og det er interessant at lægge Mærke til, at medens i England Arkitekter og
Gartnere vare de anlæggende Kunstnere, og i Frankrig kun Arkitekter, var
det i Tyskland kun Gartnere, naar man da undtager enkelte, fornemme
Dilettanter. Mange af disse Gartnere sendtes til England for at studere dets Haver,
og der findes der endnu mange fra hine nedstammende Gartnerfamilier.
Af disse kunne vi ikke undlade at nævne Familien Sckell, af hvis
Medlemmer L. F. von Sckell af Nassau-Weilburg er bleven det berømteste.
Han virkede fra 1780 til 1823, skrev i 1818 sin lige til 1860 brugte Lærebog
»Beiträge zur schönen Gartenkunst«, anlagde de første Landskabshaver i ren
»engelsk« Stil og kan siges at have dannet en Skole af Landskabsgartnere.
Han har anlagt en Mængde af Tysklands større Haver, saaledes den engelske
Have i München, Slotshaven ved Bieberich, Anlægene i Baden-Baden o. s. v.
Han døde 1823, ophøjet i Adelsstanden af Kong Maximilian; der blev rejst
ham en Statue i den engelske Have i München.
Efter Freden i 1815 se vi en ny og stor Personlighed optræde paa
Havekunstens Omraade, nemlig Fyrst Pückler-Muskau. Han havde
gentagne Gange berejst England og studeret Haverne der; efter Fredsslutningen
trak han sig tilbage til sit Gods Muskau, fandt der en stor Park i gammel
Stil, en bred Floddal med stor Vandrigdom og et kuperet Terræn med betydelige
Skovstrækninger, hvor han frit kunde udvikle sine Ideer. Det vilde føre os
altfor vidt, hvis vi skulde opregne Pücklers Virken og give en Karakteristik
af hans Anlæg; det være tilstrækkeligt at meddele, at hans Betydning for
Havekunsten er overordentlig; hans paa sin Tid enestaaende Park ved Muskau
besøgtes af alle rejsende Gartnere og har været Gjenstand for særlige,
monografiske Pragtværker, hvoraf et er forfattet af ham selv. De mange
Penge, som Muskau kostede ham, bevirkede, at han i 1845 maatte sælge
Opfindelsernes Bog, IV. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
