Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skovens Benyttelse - Biprodukter af Skovbruget - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
BIPRODUKTER AF SKOVBRUGET.
beskadiget. Den fineste Terpentin er den venetianske, der udvindes af det
almindelige Lærketræ (Larix europæa) og især den saakaldte kanadiske Balsam,
der vindes af Balsamgranen (Abies balsamea).
I skovrige Egne udgjør Tjæretilvirkningen en ikke ubetydelig
Binæring til Skovhusholdningen, navnlig da man derved kan finde Anvendelse
for en Mængde Ved, der ellers i Almindelighed ikke kan benyttes, nemlig
Stubbe og Rødder. Tjæren vindes omtrent paa samme Maade som Trækul:
det Ved, man vil benytte — og man anvender helst meget harpixholdige
Stykker -— lægges tæt sammenpakket i en Grav i Jorden; der dækkes nu
over Graven og derpaa sættes Ild til. Tjæren, der udvikles, løber ud gjennem
et Hul i Bunden af Graven, som staar i Forbindelse med en Beholder, der
optager den udvundne Masse. Paa denne Maade kan man af 100 Kubikfod
Ved i Almindelighed udvinde 1 Tønde Tjære. Adskillige Steder benyttes der
ogsaa Ovne til Vinding af Tjære.
Potaske, en Saltblanding, hvis Hovedbestanddel er kulsurt Kali,
vindes ved Udludning af Træaske med Vand samt Ludens Kogning og den
derved udvundne raa Potaskes Glødning eller Kalcinering i særlige Ovne. Til
Askebrændingen anvender man bedst gammelt Løvtræved, der er nær ved at
gaa i Forraadnelse. Hovedsagen ved Potaskevindingen er, at Forbrændingen
foregaar langsomt.
Blandt Skovens Biprodukter indtager Træernes Bark en meget
fremragende Plads, navnlig naar den indeholder en betydelig Del Garvesyre. Den
første Plads i saa Henseende’ indtager den saakaldte Spejlbark af unge
(20—30-aarige) Egetræer. Den aftages i Safttiden og tørres, hakkes i
Smaa-stykker og gaar derpaa til Garverierne. Ogsaa andre Træers Bark indeholder
Garvesyre, om end ikke i saa stor Mængde. — Birkens smukke og fine Bark
finder en udstrakt Anvendelse: i Sverig (Norrland) benyttes den saaledes til
Sko og Randsler, i Nordamerika forfærdige Indianerne lette Kanoer deraf, og
Siberiens Tunguser og Jakuter beklæde deres Boliger med den. I Rusland
destileres der af Birkebark en Olie, hvormed Læder og Skind indgnides, og
som giver det det ejendommelige Lugt, der af de fleste anses for behagelig.
Endnu maa nævnes, at en stor Mængde Nipsgjenstande, navnlig Æsker,
forfærdiges af denne smukke Bark.
Birkebarken hører egentlig til den for mange Træarter ejendommelige
Korkdannelse, som finder Sted mellem den oprindelige Overhud (cuticula)
og Basten. Den danner sig ofte paa saadanne Steder, hvor Træet er blevet
saaret, og synes at være et Beskyttelsesmiddel i denne Henseende. Det
vigtigste Produkt af Korkdannelsen er den bekjendte Vare, der specielt kaldes
Kork. Den ægte Korkeg (quercus suber) hører hjemme i Middelhavslandene
og dyrkes i Portugal, Spanien, Italien og Algier alene for Korkvindingens
Skyld. Træet naar en Højde af 30—40 Fod. I de samme Lande findes der
endnu et Par nærbeslægtede Arter (quercus pseudosuber og quercus ilex), der
i Almindelighed ogsaa gaa under Navn af Korkeg. Afskalningen af Barken
synes mærkværdigt nok ikke at have nogen videre uheldig Indflydelse paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
