Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagten - Vildtets Inddeling og Forekomst - Vildtets Fredning - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VILDTETS FREDNING.
437
egne, Agerhønen, Sneppen og Bekkasinen, Hjeilen, de forskjellige Slags Ænder,
Vildgæs og Svaner. I Fyen findes paa et enkelt Sted i Dyrehave Vildsvin,
og paa flere Steder i Landet findes Fasaner, der dog intetsteds ere overladte
til sig selv, men blive passede og fodrede.
Norge og Sverig er meget rige paa Vildt af alle Slags, og i begge
Lande findes der talrige dygtige og ufortrødne Jægere, der aarlig fælde mange
Stykker Rovdyr. Af Bjørne findes der en stor Mængde, og ofte stryge de
temmelig langt ned Syd paa; Ulvene have i adskillige Aar været næsten
sporløst forsvundne, som det almindeligt antages efter en pestagtig Sygdom,
der rasede blandt dem, men i de sidste Aar have de atter vist sig i større
Mængde.
Vildtets Fredning. Naar en Vildtbane, det vil sige alt det Vildt, der
findes paa et vist Omraade, er bleven stærkt medtaget, og man ønsker, at
den atter skal hæve sig, maa man først sørge for, at der i nogle Aar aldeles
ikke bliver skudt noget Vildt paa dette Omraade, og at der ikke kommer
Hunde ind i Skoven; der maa dernæst i rette Tid fældes Løvtræer, der kunne
henligge Vinteren over som Foder for Dyrene, og, paa de Steder, hvor man
har Erfaring for, at Vildtet færdes med særlig Forkjærlighed, anbringer man
Hø og Havre, udstrør Agern og stiller saakaldte Saltleker, en Blanding af Ler
og Salt, som Vildtet kan slikke paa for at skaffe sig den Mængde Salt, der
er nødvendig for enhver Organisme. Er der faldet stærk Sne om Vinteren, og
er den derpaa frosset saa haardt sammen, at Dyrene ere udsatte for at saare
sig, naar de træde igjennera den, lader den omhyggelige Jæger endog Veje
rydde, saaat Vildtet uden for stor Vanskelighed kan naa hen til
Foderpladserne.
Det er overhovedet en af Jægerens vigtigste Opgaver at tilvejebringe
tilstrækkeligt Foder til Vildtet; thi herved kan han haabe i væsentlig Grad
at beskytte det mod de Sygdomme, der ved Foraarstid ofte angribe udhungrede
og svage Dyr. Samtidigt maa han ikke skaane Rovdyrene (Ræven m. fl.), da
de anrette store Ødelæggelser blandt de unge Dyr. Naar han anvender en
Omhu, som den her antydede, kan han ogsaa bevirke, at Vildt, der stryger
ind gjennem hans Skove fra Jagtomraader i Naboskabet, finder sig foranlediget
til at slaa sig til Ro. Dernæst maa han ikke tage i Betænkning at fælde
gamle Dyr af sin egen Vildtstand, naar de vise Tilbøjelighed til at forlede
deres Flokke (Rudler) til at udvandre.
Naar man ønsker ganske at umuliggjøre dette sidste og samtidigt vil
beskytte saavel Skoven som de omgivende Marker mod den Skade, saadant
Vildt kan foraarsage, anlægger man i Skove, der ligge i tæt beboede Egne,
større saakaldte Dyrehaver eller Vildtparke. Et særlig godt beliggende
Sted bliver omgivet med et Hegn, hvis Højde og Styrke kan vexle efter
Vildtets Beskaffenhed. I en saadan Dyrehave maa der findes baade Tykninger og
aaben Skov; der maa sørges for god Græsning og rindende Vand; oppe i
Træerne maa der paa passende Steder anbringes Siddepladser, hvorfra Dyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
