Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagten - Jagtkunsten - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
JAGTKUNSTEN.
Vintersæd i Nærheden og skjuler sig her i Plovfurerne. Jægeren søger dem
her med Hønsehunden, som ofte staar for Harer. En yndet Jagt af visse
Jægere er efter Harer paa Sporsne o: efterat der om Morgenen, inden Haren
er gaaet i Sæde, er faldet et Lag Sne. Han maa herved tage med i
Betragtning, at Haren ’gjerne sidder i Overvind og foretrækker at. løbe opad
Bakke. Idet han forfølger Sporet maa han lægge Mærke til, om der viser sig
noget Sted, hvor den har gjort et Sidespring, thi da kan han vente, at Haren
befinder sig i Nærheden. Man anstiller ogsaa Klapjagter paa Harer ligesom
vi have omtalt det ved det større Vildt; Klapperne ere da forsynede med
Træhammere, hvormed de slaa paa Træplader, for paa denne Maade at skræmme
Haren op af sit Sæde. En meget almindelig Harejagt er den saakaldte
Kreds-saat paa aaben Mark. Skytter og Klappere vexle da med hverandre i en lang
Kjæde og omslutte det paagjældende Stykke, der skal afsøges, i en saa stor
Kreds som muligt. Alle rykke langsomt ind mod Centrum; men, naar Kredsen
tilsidst bliver for trang, skydes Harerne først efterat de have gjennembrudt
Kredsen.
Den Hare, der forekommer i Norge (lepus variabilis’), er forskjellig fra
den, der findes i Danmark og tildels i det sydlige Sverig, har den Egenskab
at gjøre »Ture«, hvilket vil sige, at den, naar den bliver opjaget fra sit Sæde,
kredser langt omkring, og Jægeren kan her faa Lejlighed til at vise sin
Dygtighed ved forud at kunne bestemme, hvor Haren efter al Sandsynlighed vil
passere.
Kaniner findes ikke i vild Tilstand i Skandinavien. Der, hvor de
findes, skydes de ganske som Harer. Til Kaninjagt anvendes ogsaa i nogle
Lande en Væselart (mustela furo), der skal stamme fra Berberiet og være
bleven indført i Spanien, Frankrig og Tyskland, ene og alene for at anvendes
til at jage Kaniner, hvis værste Fjende den er. Foran hvert Hul i Kaninernes
Bolig udspændes der Net. Væselen, som man har ladet sulte en Tidlang, er
indelukket i en Lædersæk. Naar alt er beredt, lader Jægeren Væselen trænge
ind gjennem en af Kaninboligens Gange, og, saasnart Kaninerne mærke deres
Dødsfjende, styrte de ud ad alle Aabninger og fanges nu i de opstillede Net.
Dette Slags Jagt bliver dog ofte ubehagelig, idet det nemlig kan hænde, at
Væselen inde i Kaninboligen suger sig mæt i Kaninernes Blod og derpaa
lægger sig til at sove; findes der nu flere Kaninunger i Boligen, der ikke
kunne slippe ud, bliver Væselen derinde, til den har dræbt dem alle, og det
kan saaledes vare adskillige Dage, førend den attei’ viser sig; vil man ikke
miste dette kostbare Dyr, maa man da enten sætte Vagt ved Kaninboligen
eller grave det ud; men begge Fremgangsmaader ere besværlige.
Ræven (Fig. 185) er tilstrækkelig bekjendt for sin Snuhed, og derved
bliver Rævejagten særlig interessant. Jægeren maa her anvende List mod
List og være baade forsigtig og hurtig i sine Bevægelser og maa nøje
kjende alle de Rævegrave, der findes paa hans Jagtomraade. Ræven jages
paa flere forskjellige Maader. Ligesom det større Vildt skydes den ofte paa
Klapjagter eller jages frem med Hunde i Saater, som ere indstillede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
