Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagten - Jagt paa Fuglevildt - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAGT PAA FUGLEVILDT.
453
ikke uden Betydning i Sverig; der fanges dog langt flere end der skydes.
Fuglen forekommer næsten overalt paa Højfjeldet og i det nordlige Norge; i
Sverig findes den navnlig i de nordlige Provinser; i Vermland og Dalarne
derimod mere sparsomt.
Trappen, der synes at være forsvunden fra sit sidste skandinaviske
Opholdssted ved Ahus i Skaane, jages ikke saa meget for sit Kjøds Skyld
som fordi selve Jagten paa den er underholdende, da Fuglen er meget sky
og forsigtig. Den opholder sig nu paa de aabne Sletter i Sydeuropa, samt i
Afrika og Asien. Man nærmer sig til disse Fugle med Skydehest, kjørende
paa en Bondevogn eller forklædt som Bondekone. Naar Kulden har
overrasket Fuglen, inden den har kunnet afrejse, har man kunnet tage den med
Hænderne.
Agerhønsene jages om Efteraaret. Dette velsmagende Vildt skydes
for Hønsehund, og ved denne Jagt faa Hundene god Lejlighed til at vise
deres Dygtighed. En godt dresseret Hønsehund søger meget vidt omkring paa
alle Marker indenfor Jægerens Synskreds; pludseligt indtager den en
afventende Stilling, gaar forsigtig endnu et Par Skridt fremad og bliver staaende
aldeles urørlig med fremstrakt Hals: Jægeren ved nu, at der maa være en
Flok Agerhøns i kort Afstand fra Hunden; han skynder sig til det Sted,
hvor Hunden staar, holder sig parat til Skud og giver Hunden Befaling til
at gaa fremad, idet han selv følger efter. Ofte »trykker« Flokken sig saa
stærkt ved at flyve op, at Hunden næsten maa støde til Flokken for at faa
den op. Jægeren søger nu at faa skudt to Skud (dublere), ser efter, hvor
Flokken flyver hen og fortsætter derpaa Jagten. De fanges ogsaa paa
forskjellige Maader i Garn. Naar Hunden staar for en Flok Høns, og disse
»holde godt«, fanger man dem undertiden ved at lade to Mænd, fra den
modsatte Side af hvor Hunden staar, trække et Garn (Tyras) hen over Hønsene.
Drivgarnet har omtrent Form som et latinsk Y. Den tynde Ende er lukket
foroven som en Ruse, og Garnet har saaledes endel Lighed med et Fiskegarn.
Naar man med Hønsehunden har fundet, hvor en Flok Høns ligger, stiller
man hurtig og forsigtig Garnet op mod Vinden et Par Hundrede Alen fra
Hønsene. Jægeren kalder da sin Hund af og skjuler sig bagved et paa en
tynd Ramme udspændt Stykke Lærred, hvorpaa der er malet en rød Ko. I
Lærredet er der et Par Kigkuller, hvorigjennem han kan se Hønsenes
Bevægelser, og han søger nu at drive Hønsene foran sig ind i Garnet, idet han
forsigtig flytter Rammen fremad. Agerhønsene gaa efterhaanden længere mod
Nord, idet de mere og mere vænne sig til Klimatet, men i strenge Vintre
lide de dog meget ondt, hvorfor enhver Jagtven bør lægge Foder til dem i
saadanne ugunstige Tider.
I Norge forekommer Agerhøns (Raphøns) paa begge Sider af
Kristiania-fjorden, dog meget sparsomt. De ere ogsaa undertiden trufne i enkelte af de
større Dalstrækninger, saasom langs Giommen og i den sydligste Del af
Gudbrandsdalen, og ligeledes enkelte Gange nedenfor Dovre, men de synes
intetsteds med Sikkerhed at kunne taale Vinteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
