- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
492

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havets Frembringelser - Perlemuslingen og Perlefiskeriet - Koralfiskeriet - Svampefiskeriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492

KORALFISKERIET. SVAMPEFISKERIET.

Den overvejende Del af de Perler, der udbydes til Salg her i Norden,
skrive sig fra den her nævnte Ferskvandsmusling.

Vi have omtalt, at Perlen er dannet af tynde, koncentriske Lag.
Juvelererne have undertiden en stor Færdighed i at »afblade« Perler, det vil
sige i at afskalle det ene Lag efter det andet af en Perle. De tynde Lag
blive derpaa fyldte med en eller anden Masse, navnlig Gips, saaat disse kunstige
Perler faa ganske samme Fasthed og Udseende som de fuldkomment ægte.

Koralfiskeriet. Koraldyrene besidde Evne til at udskille Kalken af
Vandet og at afsætte den omkring sig for paa denne Maade at bygge sig baade
Bolig og Grav; thi, medens de spæde Organismer stadigt forøge sig og bygge
opad, bestandigt sætte nye Grene paa den gamle Stamme, dø Indbyggerne i
de lavere beliggende Dele af Kolonien, og kun Kalkstammen bliver tilbage.
Paa denne Maade danner der sig formelige Klipperev, som naa lige op til
Havets Overflade, og som ere en Skræk for Sømændene. Der gives hele Øer,
som have disse Smaadyrs uafbrudte Arbejde at takke for deres Tilværelse.

Som man let kan tænke sig, staa Koraldyrene paa et meget lavt
Organisationstrin. De forekomme mere eller mindre almindeligt i næsten alle
Have, men de tropiske frembyde dog den største Rigdom paa dem. Man
kjender for Øjeblikket over 400 Arter.

Korallerne fiskedes tidligere i Middelhavet omtrent paa samme Maade
som Perlemuslingerne. Dykkere gik ned i Vandet, brøde Grene af
Koralkolonien og stege derpaa op med deres Bytte. Nu skaffer man sig dem i
Almindelighed paa en bekvemmere Maade ved Hjælp af særlige Net og
Apparater, der sænkes ned og afbryder Grenene, som derpaa optages af Nettene.
Naar man har samlet en tilstrækkeligt stor Mængde, begynder’ man at sortere
Udbyttet. De smukkeste og største Stykker sælges i deres naturlige
Skikkelse til Naturaliekabinetter eller til Samlere, de andre bearbejdes derimod
paa forskjellig Maade. De smukkeste Arbejder af dette Slags udføres i Italien.
De mindre Koralstykker anvendes som Perler i Arm- og Halsbaand, der staa
i høj Pris baade i Orienten og i Afrika.

De røde Koralsmykker, der igjen i den senere Tid ere bievne moderne,
skrive sig fra den røde eller Ædelkorallen (corallium rubrum), der kommer
fra den afrikanske Middelhavskyst.

Koralfiskeriet drives navnlig fra Marts til Oktober og betaler sig godt,
uagtet Konkurrencen er saa betydelig. En eneste Baad kan paa en Dag
samle Koraller af over 200 Punds Vægt. Korallerne have meget forskjellig
Værdi, der bestemmes af deres Størrelse og Farve; for Øjeblikket er den
lyserøde Farve den mest moderne, men for nogle faa Aar siden, da den
mørkerøde var i højeste Mode,, betaltes der kun meget lidt for de lyserøde.

Svampefiskeriet. Skjøndt Svampe forekomme i alle Have, varede det
dog en god Tid, inden Videnskabsmændene kunde blive enige om, at de
skyldes animalsk Oprindelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free