Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det egentlige Fiskeri - Kabliaufiskeriet m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KABLIAUFISKERIET M. M.
501
Naar Fiskerne ere komne iland med Fangsten, »opvirkes« den, idet
Hovedet afskjæres og Indvoldene udtages, hvorefter en større Del af den
afhændes paa Stedet til Kjøbmænd eller andre, som, for at gjøre Indkjøb, have
indfundet sig paa Fiskepladserne med deres Fartøjer. Hovedet af Fisken, der
tidligere — sjeldnere nu — for endel anvendtes tørret som Fodersurrogat,
og Indvoldene, hvoraf dog Rognen og Leveren bevares, sælges til
Fiskeguano-fabrikerne, hvor saadanne findes; ellers bortkastes de. Af Leveren koges
Tran, Rognen derimod saltes og sælges til Udskibning navnlig til Frankrig,
hvor den benyttes som Agn ved Sardellefiskeriet. Fisken bliver derefter virket
til Klipfisk (Platfisk) eller Rundfisk (Stokfisk); kun en ubetydelig Del
saltes i Tønder. Den til Klipfisk bestemte flækkes og saltes — paa de større
Fiskepladser i Kjøbefartøjerne — og føres derefter til Tørrepladserne, hvor
den undergives en omhyggelig Behandling. Den Fisk derimod, som skal virkes
til Rundfisk, sammenbindes to og to ved Halen og ophænges til Lufttørring
paa de til dette Brug paa Fiskepladsen opsatte »Bjælder«, som bestaa af lange
Stokke, der lægges horisontalt paa solide Bukke og imellem hvilke der
anbringes tyndere Stænger. Den Fisk, som fanges efter 14de April og som
ikke er bestemt til Klipfisk, virkes til »Rotskjær«, i hvilket Øjemed den
kløves ned til Halen langs med Rygbenet, som udtages, og ophænges derefter
til Tørring. Klipfisken udskibes til Spanien, Portugal, Nordtyskland,
Vestindien og Brasilien og Tørfisken mest til Italien, Holland og Sverig.
Torskelevertranen anvendes ikke alene til teknisk Brug, saasom i
Garverierne, men er ogsaa et vigtigt Lægemiddel. Den for Tiden mest
benyttede Medicintran faas ved at udsmelte Leveren ved Hjælp af Damp i egne
dertil indrettede Apparater. Ved at anvende anden Kogning faar man det
almindelige, ildelugtende Produkt. Værdien af Vinter- og Vaartorskefiskerierne
i Norge ansloges for Aarene 1866—1875 til omtrent 13 Mili. Kroner aarlig.
Mange Steder fiskes der nu med Trawl, et Fiskeredskab, hvis
Anvendelse er søgt fremstillet i vedføjede Fig. 204. Det bestaar af et Sækkenet,
der omtrent er 130 Fod langt og forfærdiget af stærkt Hampe- og Manilagarn.
Dette Net er egentlig en Dobbeltsæk, som er indrettet efter samme Princip
som en Ruse, det vil sige: en kortere Sæk er ophængt inden i en længere.
Den indre Sæk aftager fra en meget stor Munding til en lille Aabning af
omtrent 4 Fods Diameter. Naar Fisken har passeret denne Aabning, kan
den ikke mere undslippe. Bag Aabningen i den indre Sæks Bund trække
Væggene sig mere og mere sammen, indtil de mødes i en Aabning, der
sammensnøres af et Tov og saaledes danner Nettets yderste Spids. Naar
Trawlen, fuld af Fangst, er trukket op paa Dækket, løses dette Tov, og
Fiskene falde da ud. Trawlens Munding — det vigtigste ved hele Apparatet —
har Form af et retvinklet Parallelogram med de to Sider betydeligt længere
end de to andre; de længste ere nemlig 40 Fod, de korteste kun 3x/2 Fod
lange. Den øvre Langside dannes af en 40 Fod lang Bjælke, de vertikale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>