Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det egentlige Fiskeri - Thunfiskeriet - Krabber og Hummer m. m. - Skildpaddefangst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
KRABBER OG HUMMER M. M. SKILDPADDEFANGST.
ombord. Naar Kammeret er tomt, sejler man ind til Kysten med Fangsten,
der strax tages under Behandling.
Thunfiskens Rogn ligner meget Størens (Kaviar).
Krabber og Hummer m. m. Fangsten af Krabber udgjør en Hovednæring
i Granville, en Kyststad i Frankrig, der ligger ved Kanalen. Næsten hele
Befolkningen paa denne Kyststrækning, baade Mænd, Kvinder og Børn, ere
beskjæftigede med at opsamle de Krebsdyr, der blive liggende mellem Stenene,
naar Vandet under Ebbetiden trækker sig tilbage; nogle ere forsynede med
lange Hager, hvormed de løfte Tangen og vælte Stenene for at komme til de
Krabber, der have gjemt sig under dem; andre have Stokke af 5 Fods Længde,
hvis Spids er forsynet med en Krog, hvormed de trække dem frem af Revner
og Huller i Klipperne.
De egentlige Hummerfiskere arbejde dog ude paa aaben Sø og anvende
herved smaa Baade, hver med 3 eller 4 Mand og forsynet med 8—12 Kurve
af en særlig Form; i disse lægger man nogle tunge Sten, og i Midten af dem
ophænges der nogle Stykker hvidt Fiskekjød som Madding; derpaa firer man
den ned i .Havet paa 7—8 Favnes Dybde eller ogsaa lader man den hænge
frit ned et Stykke fra Bunden. Hummerne gaa ind gjennem en snever
Aab-ning i Kurvene og kunne saa ikke finde ud igjen. Naar Hummerne ere tagne
ud af Kurvene, lægges de i store Hyttefade.
Langs med den jydske Vestkyst fanges der en betydelig Del Hummer;
den overvejende Mængde af disse forsendes til Tyskland, hvor de blive
henkogte i Daaser. Imidlertid har en indenlandsk Industri begyndt at udvikle
sig i samme Retning.
Hummeren forekommer i Norge lige op til Polarcirklen, men langt Nord
paa drive Fiskerne kun lidet paa Hummerfangst. I størst Mængde fanges
den paa klippefuld Havbund blandt Tang og Sten, og hertil benyttes
hovedsagelig saakaldte Teiner, der ere byggede efter samme Princip som de
ovennævnte Kurve men cylindriske eller tøndeformede med en Indgang i hver
Ende eller i Bunden. Teinerne nedsænkes om Aftenen og efterses den
følgende Morgen. Paa de fangede Hummere bindes Kløerne fast, forat de ikke
skulle beskadige hverandre, hvorefter de opbevares i store i Søen anbragte
Trækasser, Jder ere gjennemborede med Huller, forat der altid kan være
Tilgang af friskt Søvand. Den aarlige Fangst anslaas til henved 3 Millioner
Stykker, hvoraf omtrent Halvdelen eller noget mindre udføres.
Hummerhandelen er for den største Del i Hænderne paa engelske Handelshuse, som
ved deres Agenter opkjøbe Hummerne af Fiskerne og udskibe dem levende til
England i egne dertil indrettede Fartøjer.
Rejerne, de bekjendte smaa og særdeles velsmagende Krebsdyr, fanges
i store Mængder langs Kysterne ved Hjælp af et Slags stor Kætscher.
Skildpaddefangst. Vi maa ikke forglemme dette sælsomme Dyr, der
leverer Verdenshandelen en ganske ejendommelig og kostbar Vare,
Skildpadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
