Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fangst af Hvaler, Sæler og Hvalrosser - Hvalerne og Hvalfangsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE OG HVALFANGSTEN.
509
Amerikanerne ere for Øjeblikket dem, der tage mest Del i Hvalfangsten;
de færdes paa alle Have med deres store Skibe, der ofte have 300 — 400 Tons
Drægtighed og en Besætning af over 30 Mand. Det hører ikke til
Sjelden-hederne, at et saadant Hvalfangerskib bliver ude paa et Togt, der kan vare
tre Aar eller endnu længere. Tidligere ansaa man altid gamle og daarlige
Skibe for gode nok til Hvalfangst, men nu bygger man mange Skibe alene
tii dette Øjemed og udruster dem paa bedste Maade. De egentlige
Hvalfangerskibe ere altid Sejlskibe; kun naar man hovedsagelig vil anvende dem
til Sæljagt og blot tilfældigvis fanger Hvaler, forsyner man dem med Dampkraft.
Mandskabet faar ingen fast Løn, men derimod en vis Andel i Udbyttet,
og dette kan, naar Togtet er heldigt, blive meget betydeligt.
Det er ikke alle Hvalarter, som forfølges og fanges under et saadant
Togt, men kun de, hvis Værdi opvejer Faren og Besværligheden ved Fangsten
samt Bekostningerne ved Udrustningen. Ved Fangsten inde ved Kysten, hvor
det kun lejlighedsvis bliver muligt at fange en Hval, er man derimod ikke
saa nøjeregnende. Ved dette sidste Slags Fangst jages ogsaa mindre Hvaler,
ofte i hundredevis, idet man søger at drive dem ind i Bugter og Fjorde, hvor
de da slagtes paa en uhyggelig Maade. Hvalerne ere nemlig meget sky, og
det er ikke vanskeligt at drive dem hen, hvor man vil, naar man blot gjør
dem forskrækkede; de styrte da aldeles blindt fremad, ganske som en stor
Faareflok. I Almindelighed omringes de ved saadanne Lejligheder af en hel
Ring af Baade, hvis Besætninger gjøre den mest mulige Støj; men, lykkes
det blot en af Flokken at bryde gjennem den Ring, der sluttes af Baadene,
følge de strax alle efter med uimodstaaelig Kraft, og al Ulejlighed er da spildt.
Værdien af Hvalerne vexler ikke ubetydeligt efter Størrelsen og Arten,
samt efter de Priser, der i Øjeblikket ere gjældende paa Markederne for Tran
og Barder (»Fiskeben«); for Bardehvalerne kan Værdien stige indtil 30,000
Kroner, for de andre Hvalarter indtil 20,000 Kroner. Af de store
Grønlandshvaler udvindes der ofte 30—35 Centner Fiskeben, og disse Dyrs Spæklag
vejer mangen Gang 600—700 Centner.
En anden meget værdifuld Hval er Kaskelotten; det er en Tandhval,
som kun findes i de tropiske Have og de varme Havstrømme, der udgaa fra
disse. Den kan blive indtil 75 Fod lang. Den øverste Del af dette Dyrs
Hoved er uforholdsmæssigt stor; Underkjæben er lang og smal og forsynet
med 48—52 kraftige Tænder. Den leverer den bedste Tran. Hvalraven eller
Spermaceten, som findes i det kolossale Hoveds Hulheder, stivner let til en
fast Masse og anvendes saavel i Lysfabrikationen som i Medicinen; den betales
temmelig højt. En sygelig Afsondring fra Kaskelottens Tarme, den saakaldte
Ambra, der nu navnlig anvendes i Parfumer, er meget kostbar; man kan
ogsaa træffe Ambra svømmende paa Havet. Kaskelotten er den modigste af alle
Hvalarter; den flygter ikke for sine Fjender, men angriber deres Baade med
Voldsomhed, idet den enten søger at knuse dem med sin vældige Hale og
store Gab eller at bringe den til at kæntre ved Stød med sin mægtige Hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
