- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
525

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fiskeavlen (Piscikulturen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KUNSTIG FISKEAVL.

525

I

Man har konstrueret særlige Apparater for at bringe Æggene til
Udklækning. Fig. 216 viser et saadant Apparat (det norske), hvis Indretning
vil være Læserne klar uden nærmere Beskrivelse, og hvor man opnaar at
frembringe en stadigt rindende Strøm af friskt Vand, hvis Temperatur man
kan bestemme ganske nøjagtigt. Det tidligere mest brugte Udklækningsapparat
var C ost es. Dets Kasser eller Trug ere af brændt Ler, 20 Tommer lange,
6 Tommer brede og 3 Tommer dybe. I den halve Dybde er der lagt en Rist
af Glasstænger paa en Træramme og paa denne lægges Æggene. De
amerikanske Bracketts ogHoltons Udklækningsapparater ere mere eller mindre
sammensatte, og de to sidste skulle særlig rumme mange Æg. I det sidste
Aar har man med Fordel indført det saakaldte dybe kaliforniske
Udklækningstrug, hvori man kan have c. 10,000 Ørredæg til Udklækning.

Hvad der fremfor alt andet kommer an paa ved disse Apparater er,
at Naturen bliver efterlignet saa meget som muligt; paa Bunden af alle
Appa-ratets Afdelinger lægger man rent Sand eller Grus, derovenpaa nogle rene
Smaasten. Adskillig Fiskeyngel synes om at tumle sig i Dagens fulde Lys,
medens Ynglen af andre Fiskearter foretrække Mørket, og man maa derfor
sørge før, at der findes overdækkede Steder i Apparatet. løvrigt kan
Udklækningen meget vel lykkes uden saadanne mere eller mindre
kunstige Apparater, man kan blot tage et passende Kar,
stadigt rindende Vand fra en Kilde, en Aa eller Sø med rent
Vand og saa først og sidst sørge for, at Æggene blive
omhyggeligt behandlede.

Klækningstiden er meget forskjellig for de forskjellige
Fiskearter; for Laxefiskene vexler den mellem 6 og 12 Uger,
for Gjedden mellem 2 og 4, for Karpen mellem 2 og 3 Uger.

Naar Fostret er fuldmodent, gjennembryder det Æggets Skal og viser
sig nu som et langstrakt, gjennemsigtigt lille Dyr med Æggeblommesækken
hængende under Bugen (Fig. 218). Denne Sæk indeholder endnu et Forraad
af Næring. Nu begynder Fiskeavlerens besværligste Tid: han maa anskaffe
passende Føde og beskytte de smaa Dyr mod deres talrige Fjender. Naar
man driver Fiskeavlen i det store, sætter man efter 6 Ugers Forløb de smaa
Fisk i en Dam, der er omhyggeligt oprenset og med rindende Vand, og her
lader man de smaa Dyr følge deres Instinkt. Selv om Halvdelen af Ynglen
er ødelagt efter et Aars Forløb, er der dog saa mange Tusinde tilbage, at
Resultatet maa kaldes glimrende. Er man nødt til selv at skaffe Ynglen
Føde, maa man sørge for levende Fluer, Myg, Frøæg, Orme o. s. v.; avler
man Fisk, der navnlig leve af andre Smaafisk, vil det naturligvis være heldigst
at udklække planteædende Fisk, som da kunne tjene til Næring for dem, hvis
Udvikling er Fiskeavlens Hovedopgave.

For at fremhjælpe Laxefiskeriet har man i den senere Tid saavel i
Europa som i Amerika begyndt at anlægge Laxeveje, som gjøre det muligt
for Laxen, naar den gaar op i Floderne, at overvinde de Hindringer
(Dæmninger og Vandfald), den møder paa sin Vej. Disse Fiskeveje have paa mange

Fig. 217. Laxeæg .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free