Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Formalning - Møllens Indretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
MØLLENS INDRETNING.
Fig. 7. Lygten eller
Bomdrevet.
sin forrige Stilling ved Hjælp af en udspændt Snor. Ved den saaledes
frembragte Bevægelse bliver Lygten bestandig rystet frem og tilbage.
Gaa vi nu tilbage til Fig. 6, se vi at Drevene D og E kunne flyttes
paa deres Axer, saa at man efter Behag kan sætte det ene eller andet Par
af Kværnstenene i Bevægelse. Paa vor Figur er saaledes Parret til venstre
i Uvirksomhed, idet Hjulet E er blevet sænket og altsaa ikke naq.es af
Hjulet C.
Ved store Værker, især saadanne, som drives ved Damp, hvor en
eneste Kraftkilde sætter en hel Mængde Kværne i Bevægelse, driver en lang
jHovedaxe flere andre, der meddele Bevægelsen til
de forskjellige Kværne enten ved Tandhjul eller ved
Remskiver. Maaden, hvorpaa Vindens Kraft anvendes
i Vindmøllerne til at dreje Stenene rundt, ses af Fig. 8,
hvor en saadan Mølle er vist i Gjennemsnit.
Kraftens nærmeste Opgave er saaledes at drive de
med Kværnstenene forbundne Axer. Vi maa nemlig
erindre, at der altid maa findes to Stene ligesom i de
ældste Kværne. Af disse er den ene, den nederste
eller Liggeren, fast, medens den anden, Løberen,
bevæger sig over den første. Et Blik paa Fig. 6 vil
vise Sammenhænget. I denne Figur ses Stenparret til
venstre i Gjennemsnit, medens det til højre er beklædt
med en Overbygning af Træ. Langjernet F gaar gjennem et Hul i Liggeren,
som er forsynet med en saakaldet Bøsning, for at denne skulle slutte tæt
til hinanden. Denne Bøsning er paa ældre Kværme af Træ, paa nyere af
Metal, meget nøjagtigt forarbejdet samt forsynet med et Smøreapparat.
Langjernet, der saaledes er beskyttet mod for stærk Friktion, bærer paa sine
øverste Ender Løberen. Naturligvis maa det bære sin Byrde nøjagtigt i
Midtpunktet, netop der, hvor Løberen har sit Øje eller den Aabning,
hvor-igjennem Kornet falder. I dette Øje ere derfor de Dele, som tjene til
Forbindelsen med Langjernet, anbragte saaledes, at Kornet endnu har Plads til
at komme igjennem. Denne Indretning kaldes Seglet.
I tyske Møller bestaar det af et Stykke Jern med et firkantet Hul i
Midten. Da Spidsen af Langjernet ogsaa er firkantet eller noget pyramidalsk,
fæstes eller snarere ophænges Stenen der paa, og begge blive snart ved den
blotte inderlige Berørelse saa fast forbundne, at Sten og Langjern forholde
sig som et Stykke. Naar derfor Axen svinger eller hælder, gjør Stenen det
samme i høj Grad. For at modvirke denne Ulempe, have de nyere Kværne,
i Stedet for faste, svævende Segl, hvorved Stenen kan holdes i vandret
Stilling, selv om Langjernet giver sig. Af vor Tegning ses, hvorledes Seglet
hviler paa Langjernets afrundede Spids. For at Axen kan tage Stenen med
sig under Omdrejningen, er Spidsen desuden forsynet med et Par
Fremstaaen-heder, som støtte sig med Bøjlen i Seglet og saaledes fremkalde Bevægelsen.
Langt fordelagtigere er Kompasophængningen, nemlig mellem to i Kors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
