Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tobaken og andre narkotiske Nydelsesmidler - Tobak - Kulturhistoriskt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KULTURHISTORISKT.
103
nandez, de første Frø til Portugal, og her dyrkede man Planten som et
kraftigt Lægemiddel; den franske Gesandt Jean Nicot sendte den det følgende
Aar til Frans II, Katharine af Medici og andre højtstaaende Personligheder,
for paa denne Maade at gjøre sig behagelig for dem. De forskjellige
Benævnelser som Planten efterhaanden fik: herbe de lareine mere
(Dronningmoderens Plante), herbe du grandprieur (Storpriorens Plante), herbe de
saint croix (efter Kardinal de St. Croix) o. s. v. betyde kun, at denne
eller hin fornemme Personlighed har anvendt den til at læge Saar mod
Hudsygdomme o. 1. Botaniken og Kemien have vist Nicot, den første, som
sørgede for Plantens videre Udbredelse, den Ære at opkalde Planten (Nicotiana)
og det ejendommelige virksomme Stof Nikotin, der findes i den, efter ham.
Tobakrøgningen gjordes først bekjendt i England ved Sir Walter
Raleigh, Grundlægger af Kolonien Virginia. Man benyttede samme Slags
Piber som den, der anvendes af mange Indianerstammer, eller Lerpiber,
behængte med brogede Baand. Næppe 30 Aar
forstaaet at vinde saa almindelig Indgang ogsaa
hos de lavere Stænder, at man forsøgte at
dyrke Tobak i Europa. Holland, som dengang
var den vigtigste Handelsstat, gjorde
Begyndelsen hermed allerede Aar 1615.
Det varede ikke længe, førend det ogsaa
blev Mode at snuse, maaske nærmest fordi man
fik Lejlighed til at glimre med
Snustobaksdaaserne, der bleve forfærdigede af de
kostbareste Materialier og mange Gange udarbejdede
med stor kunstnerisk Smag og Dygtighed. Saa
vidt som man kan se, er det i Frankrig at
man først har begyndt at snuse i større
Maale-stok, medens det er i England, at
Tobaksrøgningen strax vandt de fleste Tilhængere; det
skal være dette Lands Soldater, der under Trediveaarskrigen gjorde Tyskerne
bekjendte med denne Nydelse. Det er dog vistnok rimeligere at antage, at
Tyskerne allerede tidligere have kjendt til Tobaksrøgning. I et Brev (4. April
1604) fra den nürnbergske Læge Leonhard Doldius til en Kollega, Schnitzer,
der var Livlæge hos Biskopen af Bamberg, hedder det ogsaa, at et persisk
Gesandtskab, der nylig havde været i Byen, i Besøg hos Kejser Rudolf,
forsynede sig med Tobak i Nürnberg, og at det iøvrigt næsten var blevet en
daglig Vane hos Nürnbergerne at røge Tobak af Rør.
I Frankrig brugte man ikke Snus, førend under Ludvig XIII, altsaa i
den første Trediedel af det 17de Aarhundrede. Den daværende galante Tid
var lykkelig over at finde et nyt Omraade for sin tomme Opfindsomhed.
En ny Maade, hvorpaa Tobaken kunde beredes, blev Midtpunktet for al
Samtale, og de fineste Damer og Herrer holdt sig ikke for gode til at
fremstille det pirrende Pulver ved Hjælp af særlige smaa Møller eller kostbare
senere havde denne Artikel
Fig. 23. Persisk Huka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
