Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tobaken og andre narkotiske Nydelsesmidler - Tobak - Kulturhistoriskt - Tobakspiber og Tobaksdaaser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KULTURHISTORISKT. TOBAKSPIBER 06 TOBAKSDAASER
105
Fig. 26 -35. Gammeldags Pibestoppere og Pibekradsere.
den bedste paa hele Jorden. Alle skyndte sig nu at svare, at Rygtet
virkelig ikke havde overdrevet, og en gammel General, for hvis Mening man
plejede at bøje sig, udraabte : »Ved dit hellige Hoved, Herre! endnu har
jeg ingensinde røget en Tobak med en saa udsøgt Blomsterduft«. Da kastede
Schahen et lynende Blik paa Røgerne og udbrød: »Forbandet være en Plante,
som ikke engang mit Riges Stormænd kunne skjelne fra tørret
Hestegjød-ning!« og han lod derpaa en Kjøbmand, der havde bragt Tobak til
Hovedstaden, lide Døden paa Baalet, og sammen med ham lod han brænde hele
det Tobakforraad, han havde bragt med sig.
Det vilde vist være vanskeligt blandt den Tids Stater at finde en
eneste, hvis Lovbøger ikke indeholde et eller andet Forbud mod Tobaken.
Noget senere var man saa forstandig at lade de forskjellige
Straffebestemmelser afløse af
Pengebøder, og disse
forvandledes lidt efter lidt til
virkelige Skatter, der ofte vare
høje nok.
I Kanton Bern føjede
man et Ilte Bud: »Du
skal ikke røge!« til de 10
gamle; i Spanien, hvor man
tog Sagen lige saa
alvorligt, vilde man have
Forbudet mod Tobaksrøgning
indordnet under et af de
10 Bud. Forsøget stødte
imidlertid paa aldeles
uven
tede Vanskeligheder, idet man nemlig, selv med den bedste Villie, ikke
kunde opdage noget Spor til, at Moses havde havt noget Kjendskab til
Tobaksplanten. Endelig kom man paa den Tanke at tage Tobakssyuden med
ind under — det sjette Bud. Det er ikke let at udgrunde, hvilke
Synspunkter der have været de bestemmende herved.
Tobakspiber og Tobaksdaaser. Ethvert Folk har, ialtfald saa længe det
holder fast ved de nedarvede Former, sin egen Pibe, og man kan slutte sig
til Folkets Karakter og Civilisationsgrad saavel af den ydre Form som af
den Smag og Kunstfærdighed, der gjør sig gjældende i Udstyrelsen.
Paa samme Maade som Piben, frembød ogsaa Snusdaasen den størst
mulige Formforskjellighed. Sko, Baand, Flasker, alt optænkeligt, baade
naturligt og unaturligt maatte tjene til Model for den. Islænderen hælder
Snuset i Næsen, Kafferen putter det op i Næsen med et Slags Ske, den
svenske Bonde stopper Snusen ned mellem Tandkjødet og Underlæben, hvor
det ofte ligger i tykke Lag. I Skotland benyttede man tidligere
Vædderhorn som Snusdaaser, men efter at den berømte Digter Robert Burns, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
