- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
117

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tobaken og andre narkotiske Nydelsesmidler - Tobak - Røgtobak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RØGTOBAK.

117

Saucens Tilberedning er i de fleste Fabriker en Hemmelighed,
hvorover der vaages med største Omhu. Afkog paa Rosiner, Blommer, Lakritsrod
eller Sukker, Honning, fortyndet Sirup, Hindbærsaft, sød Vin m. m. anvendes
i de mest forskjellige Blandinger for at gjøre Gjæringen kraftigere. For at
forhøje Vellugten anvendes der Enebær, The, Anis, Storax, Benzoe, Mastix
m. m. Saa man Recepterne, skulde man tro, at der næppe fandtes noget
Stof i Dyre- og Planteriget, som ikke bliver anvendt i det ene eller det
andet Slags Tobakssauce.

Tobaksbladenes Saucening eller Bejtsning sker enten ved Neddypning
i Blandingen eller ved enFugtning, som gjentages fra Tid til anden. Derpaa
underkastes de atter en Gjæring, men undertiden lader man denne følge
umiddelbart efter den første, der foregaar strax efter Høsten. Hermed er
Røgtobaken færdig; thi, saa snart Gjæringen er skreden tilstrækkelig langt
frem, staar der intet andet tilbage at gjøre end at skjære og tørre Bladene,
hvis de skulle anvendes til Kardustobak (Knaster), eller at spinde dem, hvis
man vil have Tobaken i Ruller, eller endelig at overgive dem til Cigarrulleren,
hvis Behandling ogsaa er rent mekanisk.

Bladene skjæres paa Apparater, der have stor Lighed med
Hakkelseknive, og som i store Fabriker drives med Maskinkraft. Ved Tilvirkningen
af Kardustobak lader man undertiden den skaarne Tobak passere gjennem en
Række opvarmede Cylindre, herved krybe Bladene ind og faa det krøllede
Udseende, man sætter Pris paa hos forskjellige Slags Tobak, og som f. Ex.
udmærker den saakaldte »Knaster«. Imidlertid er det ikke ethvert Slags
Tobak, som kan taale en saadan Opvarming uden at tabe sin Godhed.

Tobaken spindes paa en ganske ligefrem Maade. Bladene gjøres
smidige ved Fugtning med Vand; de mindre gode, iturevne Blade anvendes
til det Indre af Rullerne, medens de smukke og hele benyttes til Dækblade
om Rullen. Begyndelsen af en saadan Rulle snos med Haanden, men Resten
udføres paa en lodret Omdrejningsskive, paa hvis Midte der sidder en Krog,
hvortil den paabegyndte Tobaksrulle fæstes; denne Skive sættes nu i
Bevægelse og Tobaksrullen bringes derved til at dreje sig om sin Længdeaxel.
Tobasspinderen anbringer det ene Dækblad efter det andet, udbreder paa det
den Tobak, der er bestemt til det Indre af Rullen, og herved kommer det
altsammen til at danne en sammenhængende Masse, der har Lighed med et
Tov. Naar dette Tov har naaet den Størrelse, man ønsker, tørres og presses
det. Disse Ruller vare endnu for 50 Aar siden den almindeligste Form,
hvorunder Røgtobaken kom i Handelen. Kun i Amerika og i de europæiske
Lande, som stode i umiddelbar Forbindelse med de amerikanske Kolonier,
f. Ex. Spanien, havde Røgning af Cigarer vundet Indgang, og siden den Tid
er denne Røgningsmaade bleven mere og mere almindelig, saa at den nu har
fremkaldt en meget vigtig Industrigren, Cigarfabrikationen. For Øjeblikket
have alle andre Tobaksformer kun underordnet Betydning som Handelsartikel
i Sammenligning med Cigaren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free