- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
125

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tobaken og andre narkotiske Nydelsesmidler - Tobak - Tobaksforbruget - Opium - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OPIUM. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.

125

Østrig-Ungarn.........3,2 Pund pr. Individ.

Schweits...............3,2 — - —

Italien................l,i — - —

Rusland................1,7 — - —

Opium.

Indledende Bemærkninger. Det narkotiske Stof, vi nu skulle beskjæftige
os med, har sine fleste Velyndere i Orienten, specielt i Kina, men har ogsaa
forstaaet at vinde Indgang de fleste andre Steder, om end heldigvis ikke
endnu i større Udstrækning.

Opium er, som bekjendt den indtørrede Mælkesaft, der udflyder af
Frøkapslerne af Valmuen (Papaver somniferum), idet disse, strax efter at
Blomsterbladene ere faldne af, ridses med særegne Knive, saaledes at kun
Overhuden gjennemskjæres. Saften, der flyder ud, er hvid; men, naar den
har siddet Natten over paa Kapslerne, er den bleven mørkere" og tykkere.
Den afskrabes med en stump Kniv, æltes med lidt Vand og formes til Kager,
der videre indtørres og derpaa bringes i Handelen. Opium er en brunlig
Masse, der har en ubehagelig bedøvende Lugt og en modbydelig, bitter Smag,
der holder sig meget længe. Dette Stof tilberedes navnlig i Lilleasien,
Persien og Indien. Araberne kalde Præparatet Afium, Perserne Afiun, og
heraf skal Benævnelsen Opium være kommen.

Der besaas store Strækninger med Valmue, og Saften indsamles daglig.
Man beregner, at Udbyttet af 1 Tønde Land Jord, beplantet med Valmue,
er 40—50 Pund Opium. I Frankrig, hvor man har forsøgt Opiumsavl i
Normandiet, har man kun faaet omtrent 30 Pund Opium pr. Tønde Land. I
Tyskland, navnlig i Württemberg, har man i de senere Aar forsøgt Opiumavl,
men man har hidtil kun naaet et Udbytte af 15 Pund. Omkostningerne
beløbe sig til 90 Kroner pr. Tønde Land.

Det tyske Opium har vist sig at være af udmærket god Beskaffenhed,
men det er dog et stort Spørgsmaal, om det i det hele taget vil kunne betale
sig at producere dette Stof i Europa, da Produktionsomkostningerne ville
blive betydelige som Følge af den langt højere Arbejdsløn, der betales i
Europa i Sammenligning med i Orienten. Man er endnu ikke kommen til
fuld Klarhed om, hvor vidt den Opiumvalmue, der dyrkes i Anatolien, har
væsentlige Fortrin med Hensyn til Udbyttet fremfor den Valmue, hvormed
der er gjort Forsøg i Europa. Det værdifuldeste Opium, det saakaldte
Bog-haditsch, bliver udvundet af en Plante, der har en lysere Farve end vor
Valmue, og hvis Blomster ere mørkeviolette; den bliver henimod to Fod høj
og udmærker sig ved kun at bære forholdsvis faa Blade. I Württemberg har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free