Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Presning og Lagring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
PRESNING OG LAGRING.
paa Stilkene blive de lidt sammenskrumpne og ere da bedst skikkede til at
benyttes, hvorfor man ofte ved at knække Stilkene paa en kunstig Maade
søger at fremkalde denne halvvisne Tilstand. Paa mange Steder udbreder
man de afplukkede Klaser paa store Halmmaatter, der henlægges i Solskinnet,
og herved blive Druerne mere sukkerholdige. Vin, der er tilberedt af
saa-danne soltørrede Druer kaldes Sekt- eller Halm vin.
Naar Druehøsten er bragt hjem fra Vinbjerget skilles Bærrene fra
Stilkene. Mange Steder forsømmes dog dette lette, men ikke uvæsentlige
Arbejde, skjøndt det har en
stor Indflydelse paa Vinens
Godhed. Hverken i Ungarn
eller i Østrig bortskaffedes
tidligere Stilkene, da de
svagere Vine lettere klaredes,
naar de vare blandede med
Saften fra Stilkene, men
Vinen vinder rigtignok langt
fra i Smag paa denne Maade.
Naar man kun skal benytte
Vinen til deraf at fabrikere
Brændevin er det dog en
Selvfølge, at Stilkene ikke
behøve at skilles fra. Man skiller Bærrene fra Stilkene ved Hjælp af
Drueriveren (Fig. 53) et Sold, der lader Druerne falde gjennem Hullerne, medens
Stilkene blive liggende ovenpaa. Bærrene knuses derefter mellem Valser,
eller ved Hjælp af Træstødere, for ikke at tale
om den uhyggelige Knusning med Fødderne.
Ønsker man hvid Vin, sendes nu denne
grødagtige Masse til Presserne; vil man
derimod have rød Vin lader man Saften henstaa
med Skaller og Kjærner for at komme i
Gjæ-ring. Mange Druer, der give en slimet Saft,
plejer man at lade henstaa i nogle Dage vel
tildækkede paa et koldt Sted, forinden man
skrider til Presningen. Før Presningen lader
man en Del af Saften løbe fra ved Hjælp af
en Siindretning, hvorefter den tykke Rest lægges
i saa jevne Lag som muligt i Pressen og
tilpakkes, godt eller man kommer den i
Sejlgarns
sække, der ligge mellem flettede Rammer. Presserne ere meget forskjellige,
ofte af en meget primitiv Form. Den rawaldske Presse (Fig. 54) udmærker
sig dog baade ved sit hurtige og ved sit gode Arbejde. En enkelt Presning
er dog aldrig istand til helt at udpresse Saften, Resten maa derfor atter
stødes for paany at kommes i Pressen. Den faste Rest, Tresteren, er dog
Fig. 53. Drueriveren.
Fig. 54. Den rawaldske Vinpresse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
