- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
259

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sæbefabrikationen - Olie- og Harpixsæber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OG HARPIXSÆBER.

259

af den. Man hælder Sæbe og Underlud i Formene, hvor den hurtigt bliver
meget haard. Vi have allerede ovenfor bemærket, at Kokosolien ogsaa
foranlediger andre Raastoffer til at forholde sig paa lignende Maade, og
hvorledes den moderne Sæbefabrikation benytter sig heraf.

Olivenolie af anden Presning anvendes meget i Syden til Fabrikation
af Sæbe. Allerede i det 12te Aarhundrede skal der i Marseille have været
storartede Fabriker, hvor der tiivirkedes Sæbe af Olivenolie. Marseille og
Venedig ere endnu berømte for deres Sæber, der forsendes over hele Jorden.
I Begyndelsen anvendte man vegetabilsk Soda, der blev udvunden i Omegnen
af Arles af forskjellige Planters Aske, men den stadigt voxende Anvendelse
af Sæbe til industrielt Brug gjorde det nødvendigt at hente det alkaliske
Raamateriale fra Spanien, Italien og Orienten. Imidlertid havde Venetianerne
i det 15de Aarhundrede lagt sig efter denne fordelagtige Industrigren, og,
da de vare særdeles gunstigt stillede baade med Hensyn til Tilvejebringelsen
af Raastofferne og med Hensyn til Afsætningen af den færdige Vare, bragte
de snart Sæbefabrikationen til en høj Grad af Udvikling. Marseille maatte
gjøre store Anstrengelser for at gjenvinde sit oprindelige Forspring, navnlig
da der fra den franske Regerings Side hyppigt blev lagt denne Industri
Hindringer i Vejen. Under Ludvig XIV. var der saaledes en vis Rigat, der for
et Tidsrum af 20 Aar fik et udelukkende Privilegium paa Tilberedelse af
Sæbe af alle Slags. De bestaaende Fabriker fik Lov til at arbejde videre,
men dog kun paa den Betingelse, at de ikke forøgede Antallet af deres
Kjedler, og at de afleverede deres Produkter til en fast Pris i Rigats
Oplagshuse. Monopolhaveren var desuden udrustet med andre personlige
Begunstigelser. Det er jo ikke til at undre sig over, at et saadant Privilegium
fremkaldte en Storm af Forbitrelse, der havde til Følge, at Rigat efter nogle
Aars Forløb igjen mistede sit Privilegium. Der var andre uheldige
Forholdsregler, som bleve trufne med Hensyn til det rent tekniske ved Fabrikationen,
Tiden for Tilvirkningen, Raastofferne o. s. v. En Omgaaen af disse
Bestemmelser samt Forfalskninger bleve hyppigere og hyppigere, og den udmærkede
Marseillesæbe havde mistet sit gode Ry i den Grad, at Napoleon Aar 1811
saa sig nødsaget til at befale, at enhver Fabrikant skulde have et
bestemt Mærke for sine forskjellige Sorter Sæbe, saa at man tydeligt kunde
se, om den paagjældende Sæbe var tilvirket af Talg, Fedt, Olivenolie eller
lignende.

Indførelsen af kunstig Soda i Marseilles Sæbefabrikation medførte
Anvendelsen af Valmueolie, der blev nødvendig for at kunne modarbejde den
Haardhed, som udmærkede den Sæbe, der var fremstillet ved Hjælp af kunstig
Soda. Tidligere havde man udelukkende benyttet Olivenolie, nu begyndte
man ogsaa at anvende andre Slags Olie. Mange Fabriker, der kun levere
Varer af prima Godhed, forarbejde endnu kun Olivenolie med Tilsætning af
Sesam- eller Jordnødolie. I Aaret 1811 beløb Antallet af Sæbefabriker i
Marseille sig allerede til 83; Aar 1820 var der 88; Aar 1866 derimod kun

17*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free