- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
279

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ætheriske Olier og Parfumer - De ætheriske Olier - Fremstillingen af de ætheriske Olier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE ÆTHERISKE OLIER. FREMSTILLINGEN AF DE ÆTHERISKE OLIER.

279

lige Bittermandelolies Lugtestof langt billigere kan fremstilles af Hestes og
Hornkvægs Urin end af selve Mandlerne, ja, at det lige saa let kan
fremstilles af den afskyeligt lugtende Stenkulstjære. Vi ville ogsaa minde om de
vellugtende Produkter, der kunne fremstilles af den stinkende Fuselolie og af
harskt Smør.

De ætheriske Olier have kun faa Egenskaber fælleds med de fede
Olier. Hvad deres kemiske Natur angaar, ere de ogsaa helt og holdent
forskjellige fra disse. De ere meget almindeligt udbredte Produkter af Dyreriget
og navnlig af Planteriget. Hver enkelt Blomst har i Almindelighed sin
særlige ætheriske Olie; ofte indeholde endogsaa de forskjellige Dele af samme
Plante forskjellige af disse Olier.

Rosenolien lugter ganske anderledes end Olien i Orangeblomsterne, og
denne har atter ganske andre Egenskaber end den Olie, der faas af
Orangetræets grønne Blade. Et og samme Slags Olie kan endog undertiden være
meget forskjellig efter den Egn, hvor den Plante, der giver den, har voxet;
naar Olierne udvindes paa Grund af deres fine Lugt, kan den ene Sort
undertiden være ti Gange* saa meget værd som den anden. Paestums Roser vare
i Oldtiden bekjendte for deres fine Duft, og i Orienten er det navnlig
Rosenolien fra Gazepur, som betales overordentlig højt. Den bedste
Orangeblomst-olie og Resedaessents faas af Blomster fra Omegnen af Nizza; her forstaar
man ogsaa at berede en langt bedre Vare af de Violer, der voxe opad
Bjerg-skraaningerne, end af dem, der voxe i Dalene. Lavendelolien fra Mitcham i
Surrey har en otte Gange saa høj Værdi som al anden Olie af dette Slags.

Foruden i Planternes Blomster findes der ætheriske Olier ogsaa i deres
Frugter og Skaller. Vi skulle saaledes kun erindre om den stærke, krydrede
Smag og Lugt ved Kommen, Anis, Senop, Peber o. s. v. eller de smaa
Beholdere i Apelsinernes ydre Skal, der ere fyldte med vellugtende Olie. Ogsaa
Rødderne og selve Vedet kan være gjennemtrængt heraf. Kanelolien faas
saaledes navnlig af Kaneltræets Bark. Cedertræet har en ejendommelig Olie
at takke for sin behagelige Lugt, og det samme er ogsaa Tilfældet med Træet
af de fleste Pinusarter, hvoraf man fremstiller Terpentinolie. Endnu kunne
vi nævne Sandeltræet, der staar højt i Pris for sin Vellugt, og Violtræet,
der anvendes meget til Vifter, Smaaæsker o. lign. Ingefær og Valeriana have
vellugtende Rødder, hvoraf der fremstilles Olie, og der gives saaledes næppe
nogen Del af den ene eller den anden Plante, hvoraf der ikke kan uddrages
Lugtestoffer. De forekomme sparsomt i de unge Grene og Skud, rigeligst i
de ældre Dele, som ikke længere tage en saa kraftig Del i Plantens
Livsvirksomhed, og som paa en vis Maade tjene til Opbevaringsrum for disse
Udsondringer; de ætheriske Olier synes nemlig ikke i Organismerne at
under-gaa nogen videre Forvandling, der er nødvendig for Ernæringsprocessen.

Fremstillingen af de ætheriske Olier. Som nys nævnt, ere visse Dele af
Planterne saa rige paa ætherisk Olie, at man blot behøver at saare den
ydre Bark for at faa den til at sive frem. De vellugtende Harpixarter, lige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free