Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstig Belysning. Lamper - Forskjellige Konstruktioner af Lamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKJELLIGE KONSTRUKTIONER AF LAMPER.
299
Den hule Cylinder A tjener med sin udvidede Fod, C, til Oliehus.
Derfra gaar der et smalt Blikrør b, som for neden staar i Forbindelse med
en Pumpeindretning (Sug- og Trykpumpe) aa\ naar Røret b hæves, trænger
Olien ind gjennem Ventiler, der aabne sig indad, og, naar b atter skydes
nedad, presses Olien gjennem en anden Klapventil ind gjennem b og ud i
Beholderen B. Denne cylindriske Beholder B er lukket for neden, hvor den
passer ind i A, og bærer for oven et Rør, der omslutter Vægen. B er
omgivet af en ydre Cylinder, der er bestemt til at optage den Olie, der muligvis
flyder over, og til at føre den tilbage til C.
Lamper af denne simple Konstruktion ere naturligvis ikke
tilfredsstillende; skulle de kunne brænde med større Klarhed, er det nødvendigt, at
der findes en Pumpeindretning, som bedre er i Stand til at regulere
Olie-tilsrømningen.
Aar 1800 blev denne Opgave løst af Carcel, der konstruerede den
Lampe, der blev opkaldt efter ham. Hvad der karakteriserer dette Slags
Lamper, er et ührværk eller vel snarere en kompliceret Pumpemekanisme,
der sættes i Gang af et Uhrværk,
hvorved Vægen uafbrudt og jevnt forsynes
med Olie. Pumpemekanismen findes i
Lampens Fod, der ogsaa tjener til
Oliebeholder; Fig. 79 giver en Afbildning i
Gjennemsnit af denne Mekanisme, der
var praktisk nok til at skaffe dette
Slags Lamper en lang Tilværelse.
Den egentlige Pumpe skilles ved
Væggene AB og CD fra det øvrige af
Oliebeholderen og staar ikke i
Forbindelse hermed undtagen gjennem
Ventil
klapperne u og v, der aabne sig indad og føre Olien ind i Pumpeafdelingerne
III og IV. I den øvre Væg udmunder det Rør, der fører til Brænderen.
Pumpen er afdelt i fire Rura I, II, III og IV, af hvilke II ved Ventilerne s
og t staar i Forbindelse med Rummet I og gjennem Kanalerne x og w med
Rummene III og IV. Disse Kanaler ere altid aabne. Naar Stemplet a
bevæger sig udad — i Afbildningen altsaa fra højre til venstre — lukkes
Ventilerne t og u, hvorimod Ventilerne s og v aabne sig. Gjennem 5 indpresses
Olien i Rummet I, medens der gjennem v fra Oliebeholderen indstrømmer
netop saa meget Olie, som der fra Rummet I trykkes til det lodrette Rør.
Naar Stemplet bevæger sig fra venstre til højre, lukkes Ventilerne s og v,
men t og u aabnes. Gjennem u indstrømmer der en ny Mængde Olie, og
gjennem t presses en tilsvarende Mængde ind i Rummet I, hvorfra den føres
til Vægen. Indretter man det nu saaledes, at den Oliemængde, der udkræves
for at erstatte den, der er forbrændt, uafbrudt og jevnt presses ind i det
lodrette Rør, der indeslutter Vægen, kan man tilvejebringe en Flamme, der
brænder jevnt med samme Lysstyrke. Dette Slags Lamper kaste ingen gene-
Fig. 79. Carcellampens Pumpemekanisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
