Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstig Belysning. Lamper - Forskjellige Konstruktioner af Lamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
FORSKJELLIGE KONSTRUKTIONER AF LAMPER.
Disse nye Belysningsstoffer have givet Anledning til Opfindelsen af to
interessante Lamper, af hvilke ialtfald den ene i Begyndelsen fik en meget
stor Udbredelse. Disse Lamper ere Ligroi ni am pen og
Hydrokarbur-gaslampen.
Den raa Stenolie, der er en Blanding af talrige forskjellige Kulbrinter,
indeholder saa flygtige Bestanddele, at den er et meget brandfarligt Stof, og
den kan egentlig først anvendes efter at man ved Destillation har bortskaffet
de mest flygtige Dele. De flygtige Stoffer, der paa denne Maade afsondres
fra . Olien, ere naturligvis endnu mere letfængelige end Raastoffet. Hvor
Raffineringen af Petroleum blev drevet i stor Maalestok, maatte disse flygtige
Olier, der gik under den fælleds Benævnelse Nafta, naturligvis samles i
stadigt betydeligere Masse, saa længe man ikke kunde finde nogen Brug for
dem. Amerikanerne udfandt en meget snild Anvendelse af dem: der blev
opfundet en Lampe, i hvilken den rensede Nafta eller Ligroinet kunde brændes
uden ringeste Fare, en lille Lampe, der i sit Ydre ligner de Smaadaaser,
hvori man anbringer Voxstapler. Man fraskruer Laaget, i hvis Midte Vægens
Rør findes, hælder Ligroin ned i Daasen, dog ikke mere end der kan opsuges
af et Lag almindelig Vadskesvamp, der findes paa Daasens Bund. Lampen
er iøvrigt ganske tom, og der kan ikke indtræffe noget Ulykkestilfælde, naar
den væltes eller tabes. Naar Svampen er bleven mættet med Nafta, kan
Lampen brænde i flere Timer med en meget klar Flamme, der har stor Lighed
med Parafinlysets.
I Almindelighed plejer man dog at underkaste Naftaen en fornyet
Destillation, og man opsamler da Destillaterne efter deres forskjellige Grad
af Flygtighed. Man faar paa denne Maade Petroleumsæther, Benzin og
saa-kaldt. kunstig Terpentinolie. De to første Stoffer brænde lige vel i
Ligroin-lampen, thi det Stof, der kom fra Amerika, havde den største Lighed med
Benzin. Petroleum egner sig derimod mindre vel til at brændes paa disse
Lamper; den giver kun en gul og lidet lysende Flamme. Ligroinlampen
erstatter fuldkomment de kun daarligt brændende og urenlige Olielamper, man
tidligere benyttede ganske almindeligt i Kjøkkener, Kjældere, Gruber o. s. v.
Man maa blot iagttage den fornødne Forsigtighed ved Paafyldningen, saa at
den ikke foregaar i Nærheden af noget brændende Legeme. Det er ligeledes
farligt at skrue Laaget af, medens Lampen er tændt.
Hydrokarburgaslampen er opfunden af Herzog i Wien og er
konstrueret efter aldeles nye Principer. Som vi have omtalt tidligere, kan
enhver Flamme jo betragtes som en Gasflamme, og vi have altsaa kun havt
med Gasbelysning at gjøre. Naar fede Lysstoffer forbrændes, maa der først
dannes Gas ved en Sønderdeling, som foregaar i selve Vægen, der altsaa
spiller samme Rolle som Retorterne i et Gasværk. De flygtige Lysstoffer
udkræve ikke nogen saadan Sønderdeling. Den Damp, der ved Opvarming
udvikles af dem, er brændbar Gas, og Vægen virker blot mekanisk derved at
den forsyner Flammen med Lysmateriale. Lamper, saaledes som
Ligroinlampen, maa derfor egentlig betragtes som Lamper, der forsynes med
brænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
