Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GASSENS HISTORIE.
305
brændbare Luftarter ud af Revner i Stenkulslagene, og det skal endog være
lykkedes en Kemiker Becber at opsamle denne Luftart, saaledes at han kunde
transportere den hen, hvor han vilde, og tænde den, naar han vilde. Han
var saaledes egentlig den første, der anvendte Gasbelysning i den Betydning,
hvori vi have taget dette Ord, om end paa en højst ufuldkommen Maade.
Becher, der beskjæftigede sig meget med Stenkul, var ogsaa den første,
der fremstillede Koaks, hvis fordelagtige Egenskaber som Brændsel hurtigt
vandt almindelig Anerkjendelse, og man anlagde særlige Fabriker til
Fremstilling af dem.
Ved Beredning af Koaks (ligeledes et Slags tør Destillering)
udvikledes der store Mængder Belysningsgas, som man imidlertid lod bortgaa som
et værdiløst Biprodukt. Clayton og Hales fremstillede Aar 1739
Belysningsgas ved tør Destillering af Stenkul, og Biskopen af Llandaff viste Aar 1767,
hvorledes denne Gas kunde ledes gjennem et Rør og tændes ved Rørets
anden Ende. Ved Lord Dundonalds Koaksværk uddroges der Ammoniakvand
og Tjære ved Afkøling af Gassen. Men man havde dog endnu ikke dengang
faaet Øjnene op for den store Betydning, Belysningsgassen kunde faa.
Aar 1786 oplyste Professor Pickel i Würzburg sit Laboratorium med Gas,
som han fremstillede ved tør Destillering af Ben.
Den første, der tilfulde forstod at vurdere Fordelene ved det nye
Belysningsstof, var Englænderen Murdoch. Han fyldte Oxeblærer med
Stenkulsgas og benyttede dem til Belysning; han skal endog Aar 1792
fuldstændigt have oplyst det Hus, han beboede i Redruth, med dette Slags Gas.
Men alle hans Anstrengelser for at vække Interesse for Gasbelysningen og
skaffe den Indgang, vare spildte; de strandede paa gamle, indgroede
Fordomme. Watt, Dampmaskinens Opfinder, var den eneste, som var fordomsfri
nok til at ville forsøge det nye Belysningsmiddel. Han lod Murdoch sørge
for Gasbelysning i sine Værksteder, og Aar 1802 straalede hele Fabriken i
en glimrende Gasbelysning for at højtideligholde Freden i Amiens. Dette
Exempel var dog enestaaende, skjøndt det burde have opmuntret til ivrig
Efterfølgelse.
I Frankrig havde Le Bon anstillet Forsøg ganske paa egen Haand
med at benytte den Gas, der udvikles ved Destillering af Ved, til Belysning,
men hans Arbejder kunde ikke glæde sig ved nogen opmuntrende
Opmærksomhed.
Le Bon, der var en alvorlig Videnskabsmand og overbevist om den
nye Opfindelses Betydning, forsmaaede ethvert Slags Reklame, der skulde
tjene til at henlede Opmærksomheden paa Opfindelsen. Han foretrak at
stræbe hen til at overtyde Folk og at bringe dem ved Overbevisningens Magt
til at aabne Øjnene for denne videnskabelige Erobring — men det er kun
sjeldent, at saadanne Bestræbelser have Held med sig. Le Bon naaede heller
ikke sit Maal, skjøndt han ofrede alt, hvad han ejede for at realisere sin
Yndlingstanke. De fleste Mennesker ansaa ham for afsindig, adskillige haanede
ham og kun enkelte trak medlidende paa Skuldrene. Le Bon gik i sin
For-Opfindelsernes Bog. VI. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
