Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Hirzels Stenoliegasapparat - Gasbelysningens økonomiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIRZELS STENOLIEGASAPPARAT. GASBELYSNINGENS ØKONOMISKE BETYDNING.
325
der er ophedet til Rødglødning, og her forvandles den til Gas. Gassen ledes
gjennem Røret C ind i et Forlag, D, hvor de Dampe, der følge med Gassen,
blive fortættede, og hvor Gassen selv hindres fra at løbe tilbage til Retorten.
Fra D ledes Gassen ind i den opretstaaende Cylinder E, hvor den køles og
renses, og naar derefter til Gasometret K. Paa Apparatet findes der
endvidere et Manometer, i, der skal angive Trykket i det Indre, et Urhværk I
sørger for at Pumpestemplet, der hænger i Tridseværket H, altid med samme
Hastighed synker ned paa og trykker paa Olien; uden denne
Uhrværks-regulator kunde der være Fare for, at en for stor Oliemængde paa engang
blev indsprøjtet i Retorten, hvad der kunde give Anledning til Explosion.
Den Gas, der fremstilles paa denne Maade, udmærker sig ved en meget
stor Lysstyrke, tre til fire Gange Stenkulsgassens, hvorved det bliver muligt
at nøjes med betydeligt mindre Ledningsrør og Gasometre; disse
Omstændigheder kunne være af Betydning ved mange Lejligheder og have ogsaa allerede
skaffet Petroleumsgasapparaterne en stor Udbredelse.
Hirzel har Aar 1873 forbundet en saakaldt Gasformerer med dette
Gasudviklingsapparat; her bliver en altfor kulstofrig Gas blandet med en
passende Mængde Brint eller Damp af brintholdige organiske Forbindelser,
f. Ex. Spiritus, hvorved Forbrændingsprodukter, der allerede paa Grund af
for stor Kulstofholdighed vilde udskilles som Koaks, Tjære o. s. v., forvandles
til Gas med stor Lysstyrke. Brinten fremstilles afVanddamp, som man lader
stryge gjennem et rødglødende Jernrør, der er fyldt med Koaksstumper og
Jernspaaner, Affald fra Drejebænken.
Gasbelysningens økonomiske Betydning. Man vil kunne danne sig et
Begreb om de store Fordele, der ere forbundne med Gasbelysningen ved blot
at erindre, hvor forskelligartede Stoffer der kunne finde Anvendelse ved
Fremstillingen af Belysningsgas. Vi ville heller ikke opholde os ved en Opregning
af de Bekvemmeligheder og Besparelser, der følge af Gasbelysningen i
Sammenligning med Forbruget af Olie, Vox og Talg til Belysning. Det er klart,
at det maa være en stor national økonomisk Fordel, naar man til Belysning
kan anvende Stoffer, der i og for sig ikke kunne tjene hertil, thi derved er
disse Stoffers absolute Værdi ogsaa bleven større. Samtidigt bliver det
kunstige Lys billigere, og, hvor det lader sig gjøre at anlægge Gasværker —
Kapitalen, der udkræves hertil, er nu ikke saa særdeles stor — bliver denne
Belysning den billigste af alle kunstige.
Det kan forekomme besynderligt, naar man hører, at det f. Ex. ofte
kan være fordelagtigt at forvandle Olie til Gas i Stedet for at brænde den i
Lamper i sin oprindelige Form; men man maa erindre, at man til Gas kan
anvende den mest urene og simpleste Olie, medens man i Lamper kun kan
brænde raffineret Olie, der er temmelig kostbar; og medens der selv i
de bedste Lamper kun bliver en Nyttevirkning af 40—50 Procent af det
paa-gjældende Belysningsstof, kan man ved Gasbelysningen næsten faa den fulde
Lysvirkning ved en bedre Regulering af Flammen og Ilttilstrømningen.
Ren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>